Norsk fødevaregigant holder kursen

Den store Orkla-koncerns danske fødevaredivision øger omsætningen markant efter 2012-opkøbet af Rieber & Søn-aktiviteterne i Bähnke og K-salater.
Foto: Orkla/ PR
Foto: Orkla/ PR

Orkla Foods Denmark, der er en del af den store store norske Orkla-koncern, kommer ud af 2013 med et særdeles positivt resultat.

Orkla Foods DK, der blandt andet omfatter de danske fødevarevirksomheder Den Gamle Fabrik, Bähncke, Beauvais, Pastella, Glyngøre, K-Salat og Risifrutti, havde i 2013 en omsætning på 738 mio. norske kroner (nkr).

I 2012-regnskabet udgjorde omsætningen i Orkla Foods DK 460 mio. nkr. Fremgangen i 2013-regnskabet skyldes især, at selskabet i 2012 opkøbte den store norske koncern Rieber & Søn, og det opkøb er nu fuldt implementeret. Udover effekten i den norske del af forretningen, har Rieber-opkøbet i Danmark betydet, at Rieber & Søn-aktiviteterne i Bähnke og K-salater er blevet lagt sammen med Orklas Beauvais, og dér finder man omsætningsstigningen.

Ny topchef ved roret

Den samlede Orkla Foods-division, der vægter 30 pct. i hele Orkla-regnskabet, havde i 2013 en omsætning på 9,797 mia. nkr og et resultat (ebita) på 1,2 mia. nkr. Forretningsenheden Orkla Confectionery & Snacks bidrog i 2013 med en 4,783 mia. nkr, mens ebit-resultatet landede i 682 mio. nkr. I denne division udgjorde den danske omsætning 462 mio. nkr. Samlet tegner Orklas danske forretninger sig for 2,84 mia. nkr.

Det samlede driftsresultat for 2013 i forbrugerdelen, som indeholder Orkla Foods, Orkla Confectionery & Snacks, Orkla Home & Personal, Orkla International og Orkla Food Ingrediens blev på 2,163 mia. nkr, og for hele koncernen blev resultatet 2,282 mia. norske kroner. Det er nogenlunde på niveau med 2012, hvor forbrugerdivisionen tegnede sig for et driftsresultat på 2,426 mia. nkr, og hele koncernen landede et resultat på 2,910 mia. nkr. Den samlede omsætning i hele den over 30.000 mand store koncern, er noteret som 33 mia. nkr, og resultatet ebita blev 3,2 mia. nkr.

Foto: Orkla/ PR
Foto: Orkla/ PR

I januar skiftede det norske konglomerat, der frem til 2004 ejede 40 pct. af Carlsberg, ud i toppen af koncernen, og Åge Korsvold forlod posten som øverste chef. Efter ham har Peter A. Ruzicka overtaget roret.

I Danmark beskæftiger Orkla Foods ca. 450 medarbejdere.

Arla i smør-krig med Orkla-selskab

Innovation skal sikre vækst for Arla

Sojakonge får nyt produkt på hylderne i Norge

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter