Britisk detailkæde skraber europæisk bund

Supermarkedskæden WM Morrison indkasserer et stort tab og går fra plus 879 mio. pund til minus 176 mio. pund i det seneste regnskabsår.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF RITZAU FINANS

Den britiske supermarkedskæde WM Morrison tager et pænt dyk i torsdagens aktiehandel, efter at koncernen har meddelt, at man venter et lavere overskud i det forskudte regnskabsår 2014/2015 end hidtil estimeret.

Det oplyser supermarkedskæden i forbindelse med regnskabet for regnskabsåret 2013/2014. Det er anden gang, at Morrison nedjusterer forventningerne, skriver Bloomberg News.

Nyhederne er blevet dårligt modtaget af aktiehandlerne, der sender aktien ned med 6,5 pct. til 217,8 pence.

WM Morrison venter i det forskudte regnskabsår 2014/2015 et underliggende overskud før skat på 325-375 mio. pund, hvilket er et markant fald fra 2013/2014, hvor det underliggende overskud før skat landede på 785 mio. pund.

Supermarkedskæden landede i 2013/2014 et underskud før skat på 176 mio. pund, hvilket var et markant fald fra et overskud før skat på 879 mio. pund i det foregående regnskabsår.

Underskuddet per aktie landede på 10,2 pence mod et overskud per aktie på 26,7 pence regnskabsåret før.

Toplinjen faldt til 17,7 mia. pund., hvilket var et fald på 2 pct. fra året før, hvor omsætningen nåede 18,1 mia. pund.

WM Morrison er en af de såkaldte "Big Four" supermarkeder i Storbritannien, hvor kæden rangerer som fjerdestørst med en markedsandel på 11 pct. Størst er Tesco, der sidder på 30,1 pct., Sainsbury's med 16,6 pct og Asda sidder på 16,4 pct. af markedet.

Bilka skal være prøverum for nye fødevarer

Nu giver Irma mindre producenter unik chance

Dansk Supermarked: Vi tager store hensyn til de små 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter