Mondelez hæver forventningerne til året

Det sker på baggrund af en stigende efterspørgsel i fødevarekoncernen, skriver Reuters.
Foto: Alastair Grant/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Alastair Grant/AP/Ritzau Scanpix

Oreo- og Toblerone-producenten Mondelez International hæver for anden gang i år forventningerne til regnskabsåret 2023 - denne gang på baggrund at stigende efterspørgsel. 

Det skriver Reuters, der citerer Edward Jones-analytikeren Brittany Quatrochi for at sige, at ”stærk salg og forbedret produktivitet drev en solid stigning i rentabiliteten” i den amerikanske konfekturekoncern.

Mondelez, der flere gange har sendt prisstigninger videre til kunderne, oplevede i årets andet kvartal en tocifret, organisk omsætningsvækst på tværs af regioner - og særligt i den kinesiske del af Mondelez-forretningen. 

Ukraine utilfreds med Marabou-ejers skattebetaling i Rusland

Det er på den baggrund, at man nu forventer en organisk nettoomsætning for det samlede 2023 samt en justeret indtjening per aktie på mere end 12 pct. sammenligner med de tidligere forventede 10 pct. 

Mondelez har de seneste måneder været genstand for kritik, efter det kom frem, at konfekturekoncernen fremgik af den ukrainske antikorruptionsmyndigheds sorte liste - noget, der har fået flere virksomheder, herunder SAS og DBU, til at boykotte koncernen. 

Efterfølgende har det lydt fra Mondelez, at man har i sinde at adskille sine aktiviteter i Rusland fra resten af virksomheden inden årets udgang. Det betyder imidlertid ikke et frasalg eller en nedlæggelse af den russiske del af forretningen, da man i Mondelez frygter, at indtægterne så vil ende i hænderne på en anden part,” der vil kunne bruge indtægterne til at beskytte deres egne interesser.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter