SAS kalder Mondelez-boykot for "nem beslutning"

Flyselskabet står fast på beslutningen om at droppe den Mondelez-ejede Freia-chokolade ombord på selskabets fly.
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

SAS holder fast i sit boykot af konfekturekæmpen Mondelez, der for nyligt blev tilføjet til Ukraines liste over virksomheder, der indirekte er med til at støtte Rusland. 

Ifølge mediet E24 går selskabet så langt som at kalde det en nem beslutning.

”For os var det en nem beslutning. Vi kunne ikke flyve evakueringsfly med tilskadekomne fra Ukraine hver uge og samtidig sælge produkter fra virksomheder, der er på Ukraines sortliste,” udtaler Tonje Sund, der er pressekontakt i SAS, til E24.

Mondelez har gennem længere tid fået heftig kritik for sit engagement i Rusland, der i maj sikrede slikkæmpen en plads på de ukrainske antikorruptionsmyndigheders sorte liste.

I Danmark har også DBU valgt at lægge Mondelez på is. 

I mindten af juni meddelte selskabet, at man ville adskille sine aktiviteter i Rusland fra resten af virksomheden inden årets udgang. Det betyder imidlertid ikke salg, da dette ifølge Mondelez vil risikere, at indtægterne ender i hænderne på en anden part, ”der vil kunne bruge indtægterne til at beskytte deres egne interesser.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter