Den italienske regering vil forbyde laboratoriekød

Lovforslaget har ifølge den italienske regering til formål at beskytte landets kulturarv, og den skal nu til afstemning i parlamentet.
Cellekød fra selskabet Good Meat, der i USA har fået grønt lys til at sælge sine produkter. | Foto: Inc Eat Just/reuters/ritzau Scanpix
Cellekød fra selskabet Good Meat, der i USA har fået grønt lys til at sælge sine produkter. | Foto: Inc Eat Just/reuters/ritzau Scanpix

Laboratoriekød er på vej frem i flere dele af verden som et klimavenligt alternativ, men i Italien vil regeringen stoppe udviklingen.

Den har nemlig udarbejdet et lovforslag, som vil forbyde brugen af celle-baseret kød, skriver Reuters ifølge fødevaremediet Foodbev.

Konkret vil fødevareselskaber kunne få en bøde på op til 60.000 euro - 446.000 kr. - hvis de producerer mad eller foder fra celler eller væv fra hvirveldyr.

Den italienske regering med landbrugsminister Francesco Lollobrigida i spidsen for lovforslaget mener ikke, at cellekød kan garantere en god nok fødevarekvalitet og godt nok næringsindhold, ligesom han er bange for, at cellekød vil udvande Italiens kulturarv.

Helt anderledes indstillet til fakta om fødevaresikkerhed og næringsindhold i laboratoriekød er de amerikanske myndigheder. I november erklærede USA’s fødevare- og lægemiddelsmyndighed FDA det for sikkert at spise kød dyrket fra dyreceller.

Amerikanske myndigheder godkender laboratoriekød

”Verden står over for en fødevarerevolution, og den amerikanske fødevare- og lægemiddeladministration er forpligtet til at støtte innovation i fødevareforsyningen,” siger Robert Califf, kommissær i FDA, ifølge avisen The Guardian i november i forbindelse med, at selskabet Upside Foods fik fødevaremyndigheders ord for, at selskabets kyllingebryst er sikkert at spise for mennesker.

Så sent som i marts 2023 fik endnu et amerikansk selskab grønt lys: Good Meat, som laver kyllingekød i et laboratorie fik godkendelse til at sælge deres produkt på det amerikanske marked.

Endnu et selskab får godkendt cellekød af amerikanske fødevaremyndigheder

Herhjemme er udviklingen så småt i gang, hvor senest to nye selskaber så dagens lys tilbage i oktober 2022. Det er henholdvis Københavnske Meat Tomorrow og Nordic Virtual Pastures, som vil sætte skub i markedet for laboratoriedyrket kød.

To nye selskaber med fokus på laboratoriekød ser dagens lys

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter