Morgenmadsproducent presses af stigende priser på ærter

Crispy Foods Nordic mærker især stigende priser på råvarer som ærter, havre og majs. Direktøren er dog stadig fortrøstningsfuld.
Foto: PR / Crispy Food
Foto: PR / Crispy Food

Den store morgenmadsproducent, som bl.a. ejer OTA Solgryn, rammes især af stigende priser på ærter, fordi virksomheden for et par år tilbage har investeret op mod 35 millioner kroner i et produktionsanlæg til fremstilling af ærteprotein. Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.

Og nu har inflationen altså lagt en lille dæmper på ærteproteineventyret.

”Det går egentlig okay. Vi vækster cirka 10 procent på ærteprotein, men det er for lidt, vi havde håbet på lidt mere. Men det skal nok komme. Vi er overbeviste om, at det er fremtiden, så vi knokler på,” siger Christian Bring til Lolland-Falsters Folketidende.

Ærteprotein udvindes fra gule ærter, også kaldet flækærter, som fabrikken i Nakskov får hjem fra primært Norden. Fra Nakskov leveres både ingredienser baseret på hele ærter og ærteprotein, hvor protein og stivelse er skilt. Den sidste proces foregår i udlandet.

Sidste år blev Crispy Foods Nordics produktion udvidet med en fabrik i Polen, som producerer müsli til yoghurt, som også produceres hos Crispy Food i Gørlev. Og i 2019 købte virksomheden OTA Solgryn ind i morgenmadsporteføljen.

Fødevarevirksomheder presses af stigende forbrugerpriser: ”Alle bliver fattigere af det her”

Morgenmadskæmpe i rekord - investeringer koster på bundlinjen

Easis hæver ambitionerne: ”Vi vil være verdens største inden tre år”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter