Amerikansk konfekturekæmpe opjusterer efter stærkt kvartal

Toblerone-ejeren præsterede i kvartalet en organisk vækst i omsætningen på 13,1 pct. og hæver som følge forventningerne til året.
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Fødevarekoncernen Mondelez International hæver prognoserne for 2022 efter et stærkt andet kvartal.

Ifølge mediet FoodBev præsterede koncernen, der står bag mærker som Toblerone og Oreo, en omsætningsstigning på 9,5 pct. med en samlet omsætning for kvartalet på 7,2 mia. dollars mod 6,6 mia. dollars i samme periode sidste år.

Den organisk vækst i omsætningen endte på 13,1 pct.

”Vores chokolade- og kageselskab viser fortsat stærk volumenvækst og prisfasthed på tværs af både udviklede og nye markeder. Disse resultatet kombineret med løbende omkostningsdisciplin, forenkling og styring af omsætningsvækst sikrer en robust vækst og stærkt cash flow, der gør os i stand til at øge vores udbytte med 10 pct.,” udtaler bestyrelsesformand og topchef Dirk Van de Put ifølge mediet.

På nye markeder lød væksten i omsætningen på 22,4 pct., mens den på selskabets mere udviklede markeder lød på 2,7 pct.

Særligt stor var væksten på det latinamerikanske marked, hvor omsætningen blev løftet med 30,9 pct. til 876 mio. dollar.

Som følge af det stærke kvartal hæver Mondelez forventningen til den samlede omsætning for året med 8 pct.

I forbindelse med offentliggørelsen af kvartalsregnskabet meddelte fødevarekoncernen, at man i det kommende kvartal har indgået aftale om opkøb af snackbar-selskabet Clif Bar. Et opkøb, der skal ses i lyset af Mondelez’ bestræbelser på at sætte fut under kerneforretningen og udvide porteføljen.

Mondelez udvider med køb af energibarproducent for milliarder

Konfekturekæmpe går tilbage på bunden trods vækst i toppen

Konfekturekæmpe forudser store forsyningsproblemer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter