Aktivistgruppen Animal Rebellion, der er en underafdeling af klimaaktivistgruppen Extinction Rebellion, har besat Arlas distributionscenter i Ishøj i et forsøg på at få Arla til at omlægge sin produktion i en mere plantebaseret og bæredygtig retning.
Det skriver Berlingske.
Besættelsen er den seneste i en række af aktioner, som gruppen har foretaget for at få klima og dyrevelfærd på den politiske dagsorden - eksempelvis afbrød en række aktivister fra gruppen statsminister Mette Frederiksens (S) tale under Folkemødet på Bornholm.
Flere medlemmer udtaler til avisen, at besættelsen, der er en del af en ugelang kampagne, skal får Arla til at omlægge produktionen til at være 100 pct. plantebaseret - noget, som koncernen allerede er i gang med ifølge logistikchef i Arla Foods, Bjørn Larsen.
”Det er vi jo på vej til. Så længe, der er nogen, der efterspørger mælk, bliver det produceret, men vi har lanceret store produktserier, som ikke er animalske produkter. Så Arla er i gang med processen, vi vil også gerne være grønne,” siger logistikchef i Arla Foods, Bjørn Larsen, til avisen.
Plantefars vs. oksekød: Se, hvilken bøf der vandt forskerens egen smagstest med vennerne
Overblik: Hvem har den grønne førertrøje i Coop og Sallings klimakapløb?
Danskere har tillid til Fairtrade-mærke - men kan ikke finde det