Orkla-direktør har aldrig før set så store omkostningsstigninger

Trods et kvartalsregnskab, der overraskede positivt på omsætningssiden, skæver man bekymret til de stigende omkostninger. ”Den største omkostningsstigning, jeg har set,” siger koncernens kommunikastionsdirektør.
Foto: PR / Orkla
Foto: PR / Orkla

Uhørt og uset store omkostningsstigninger.

Sådan beskriver Orklas topchef, Nils K. Selte, den nuværende situation i erhvervsmediet E24, efter fødevarekoncernen torsdag kunne præsentere regnskabet for andet kvartal. Et regnskab, der overraskede positivt - og særligt på omsætningen, der steg til 14,3 mia. norske kroner sammenlignet med 11,7 mia. norske kroner samme periode sidste år og dermed oversteg de forventede 13 mia. norske kroner.

Trods glæden i væksten, er Nils K. Seltes opmærksomhed dog rettet mod de stigende omkostninger, der i kvartalet bidrog til et fald på 0,5 pct. i driftsresultatet for Orklas brandforretning, fortæller han til mediet.

Han begrunder det med efterdønninger efter coronapandemien, krigen i Ukraine, flaskehalse og forstyrrelser i værdikæden kombineret med stor efterspørgsel - noget, der til sammen har ført til en stigning i markedspriserne på råvarer.

Nils K. Selte er dog ikke ene om at se bekymret mod de stigende omkostninger. Det gælder også Håkon Mageli, koncerndirektør for Communications and Corporate Affairs i Orkla, der til E24 beskriver situationen således:

”I mine 31 år i fødevarebranchen er det den største omkostningsstigning, jeg har set. Der er stigninger i råvarer, emballage, transport og energi.”

Håkon Mageli vurderer dog, at man i Orkla er godt rustet til at klare stigende markedspriser i fremtiden - noget, han begrunder med blandt andet leverandøraftaler.

Orkla-koncernen har haft stor fremgang i andet kvartal

Orkla Foods’ danske forretning dykker på bunden

Kims-chips bidrog til vækst i Orklas snackenhed

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter