Meyers marrokanske madskole åbner

Madskolen har til formål at give marokkanere en intensiv gastronomisk uddannelse og på sigt få dem i arbejde.
Foto: PR/Sam Diogo.
Foto: PR/Sam Diogo.

Torsdag markerede åbningen af et nyt kulinarisk center i Marrakesh, Um Mami, der er blevet til i samarbejde med Claus Meyers Melting Pot Fonden, Oxfam Ibis og Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram.

”Det har været et langt tilløb, så jeg er mere end begejstret for at se skolen åbne og de første elever trække i forklædet for at tage hul på en ny fremtid,” udtaler Morten Gøbel Poulsen, der er ansvarlig for Oxfam IBIS’ arbejde i Marokko, i en pressemeddelelse.

På det kulinariske center vil i alt 100 unge marokkanere i det kommende år gennemgå det, der beskrives som en ”intensiv gastronomisk uddannelse”, der, hvis alt går vel, skal hjælpe dem i arbejde i et land præget af ulighed og arbejdsløshed.

Derudover handler det ifølge stifter af Melting Pot Fonden, Claus Meyer, også om at ”revitalisere” det marokkanske køkken og skabe en mere innovativ og attraktiv restaurantscene.

”Vi står jo på skuldrene af en ekstremt rig marokkansk madtradition, og det er formentlig en af grundene til, at der næsten ingen fornyelse har fundet sted i flere hundrede år. Udover at de unge skal lære historiske marokkanske retter fra de dygtigste læremestre, vil vi også indvie dem i det Nordiske Køkkens værdier, dufte og smage. Sammen med eleverne og lokale samarbejdspartnere vil vi undersøge, hvad gastronomisk innovation kunne handle om i en marokkansk kontekst,” siger Claus Meyer i meddelelsen.

Uddannelsesforløbet er allerede skudt i gang, og de første 100 elever har udsigt til at stå med afgangsbeviser i hånden i slutningen af juli.

Claus Meyer åbner marrokansk madskole

Claus Meyer får professortitel ved DTU

Meyers ruller ud med brød og kager på alle Q8-stationer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter