Skal et fremtidigt klimamærke have en effekt på klimaet, er det vigtigt, at man som forbruger kan vælge det mest klimavenlige produkt inden for alle kategorier - og dermed, at producenter kan belønnes for at lave det mest klimavenlige produkt.
Det mener brancheorganisationen FødevareDanmark, der repræsenterer en lang række specialforretninger. I et debatindlæg på Altinget.dk skriver Danske Slagtermestre og FødevareDanmarks formand, Leif Wilson Laustsen:
”Hvis et mærke skal have en effekt på klimaet, er det vigtigt, at man inden for hver kategori kan vælge det mest klimavenlige produkt. Det skal altså kunne belønnes at kunne lave det mest klimavenlige oksekød, for ellers er der jo ikke noget incitament for oksekødproducenterne til at gøre det.”
Formanden argumenterer videre for, at mærket, hvis det skal bygge på en sammenligning på tværs af kategorierne, vil blive et rent ”grøntsagsmærke” - og dermed ikke have nogen større effekt på klimaet.
Fødevareminister giver bud på retning for klimamad
Forbrugerrådet Tænk opfordrer til forbrugervenligt klimamærke med farvekoder
Concito: Opret en klimadatabase over fødevarer