Areal med økologiske grøntsager er vokset markant

Økologiske marker med bladselleri, løg og grønkål har vokset arealmæssigt de sidste par år, viser nye tal fra Landbrugsstyrelsen.
Foto: Maud Lervik
Foto: Maud Lervik

Flere forskellige grøntsager har bredt sig over de danske marker de seneste år.

Siden 2015 er det samlede økologiske areal med bladselleri eksempelvis steget fra 8 til 82 hektar, viser nye tal fra Landbrugsstyrelsen.

Teamleder i Landbrugsstyrelsen Ane Førde, siger i en pressemeddelelse:

”Næsten alle typer økologiske grøntsager er i fremgang, når vi kigger på antallet af hektar, de bliver dyrket på. Og det harmonerer jo meget godt med, at danskerne globalt set er dem, der lægger allermest økologi i indkøbskurven,” siger hun.

Det er især den økologiske kål, der breder sig på de danske marker. Både arealet med grønkål, blomkål, savoy- og spidskål er mere end fordoblet siden 2015.

Produktionen af bælgfrugter er mangedoblet

Hver anden gulerodsmark er økologisk

Kigger man på hele grøntsagsproduktionen i Danmark er den økologiske andel også steget.

Fra 2015 til 2021 steg den økologiske andel af alle danske grøntsagsmarker fra 5,6 procent til 8,3 procent.

”Bag den udvikling ligger dog store forskelle fra grøntsag til grøntsag. For eksempel er hver fjerde løgmark og hver anden gulerodsmark nu økologisk,” siger Ane Førde

Måler man kun på arealet, er netop gulerødder, spisekartofler og ærter de største økologiske afgrøder.

Afgrøde

Hektar i 2015

Hektar i 2021

Stigning i procent

Bladselleri

8

82

925

Savoy- og spidskål

44

197

348

Blomkål

36

130

261

Grønkål

40

98

145

Løg

174

358

106

Ærter (Konsum)

545

1016

86

Rødbede

107

192

79

Gulerødder

737

1214

65

Spisekartofler

1206

1939

61

(Denne artikel er leveret af FødevareWatchs søstermedie AgriWatch.)

Claus Meyer investerer i iværksættere bag fermenterede bælgfrugter

Forskere har fundet en af fremtidens bæredygtige fødevareingredienser

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter