Specialbutikker frygter langvarigt energichok

Brancheforeningen FødevareDanmark spår hårde konsekvenser, hvis de høje energipriser fortsætter året ud. Regningen sendes videre.
Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

Slagtermesteren, fiskehandleren, bageren og ostehandleren kan blive særdeles pressede af høje energipriser, lyder en advarsel fra branchen.

I en pressemeddelelse fra brancheforeningen FødevareDanmark frygter en række lokale formænd for, at omkostningerne til energi vil fortsætte året ud og presse deres økonomi for hårdt.

”Det er en ekstrem belastning for alle virksomheder under FødevareDanmark, hvis energipriserne stabiliserer sig på det nuværende meget høje niveau, og det gælder både el og brændstof,” lyder det fra formændene for Danske Slagtermestre, Ostehandlerforeningen for Danmark, Danmarks Fiskehandlere, SMV Fødevarer, Smagen af Danmark, Sammark, KonditorBager, Mad Med Mere, Mesterslagteren samt Slagtehusene.

De fokuserer på, at fødevaresektoren kræver store mængder energi til nedkøling i både produktion, transport og i butikkerne samt højt energiforbrug til produktion, i køkkener og øvrigt tilberedning af mad.

Derfor rammer det hårdt, når energiudgifterne omtrent fordobles, også selv om der er fritagelse for afgifter. Og det kommer til at få konsekvenser for forbrugerne.

”Vi er ude i virksomhederne også presset af, at alle vores leverandører hæver deres priser – som følge af energipriserne. Så vore medlemmer skal både løfte deres priser på grund af højere priser fra leverandører, men også på grund af højere energipriser hos os selv,” lyder det i meddelelsen, der advarer om pres fra flere sider.

”Og når den almindelige forbruger samtidig også får højere udgifter i sin private økonomi grundet de højere energipriser, bliver presset på ikke mindst små og mellemstore fødevarevirksomheder meget stort.

Stigende energipriser fortsætter med at presse fødevarepriser op

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter