Danskerne foretrækker smagen af opdrætslaks

En blindsmagsning fra Københavns Universitet viser, at de danske forbrugere bedst kan lide smagen af opdrætslaks. Billedet ændrer sig dog, når viden om fisken bliver delt med testpersonerne.
Foto: Klaus Gottfredsen/MAG
Foto: Klaus Gottfredsen/MAG

Viden om fiskens ophav betyder meget for, hvordan forbrugeren opfatter smagen af laks, viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet.

Her blev 92 danskere sat til at smage henholdvis konventionelt opdrættet laks, økologisk opdrætslaks og vildlaks. I første runde, der fungerede som en blindsmagning, vandt de to første kategorier stort over de øvrige produkter.

Anderledes så testresultaterne ud, da testpersonerne i anden runde fik viden om laksens ophav og igen skulle smage på sagerne. Her scorede økolaksen højest, imens den konventionelle laks endte i bunden.

"Testen viser, at de forventninger som folk har til et produkt på baggrund af de information, som de får om det, påvirker deres samlede smagsoplevelse. For røget laks synes der at være en opfattelse af, at vildlaks bør smage bedre end konventionel opdrætslaks - men blindtesten afslørede, at folk umiddelbart foretrak smagen af den opdrættede laks," siger Mausam Budhathoki, der er ph.d.-stipendiat fra Institut for Fødevarevidenskab og fortsætter:

"Et bud er, at folk er mest vant til både smagen og farven på opdrættet laks, da det klart er den type, der er mest tilgængelig på markedet. En anden grund kan være, at vildlaksen ofte smager af mindre, hvis den er mere mager end de opdrættede laks, som det var tilfældet her."

 

Asiatisk seafoodkæmpe lukker ned i Polen

Barskt vejr i Brasilien tynger kaffemarkedet 

Globale kødkoncerner modtager skarp kritik i USA - beskyldes for markedsmanipulation 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også