Storfiskere og gamle kendinge med på listen over landets rigeste

Traditionen tro er der mange føde- og drikkevarefamilier på listen over landets 100 største formuer.
Storfisker Henning Kjeldsen er med på listen over landets 100 rigeste personer og familier. | Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix
Storfisker Henning Kjeldsen er med på listen over landets 100 rigeste personer og familier. | Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix

Økonomisk Ugebrev har udgivet årets ”Danmarks 100 rigeste”-liste og vanen tro indeholder den en stribe personer med relation til føde- og drikkevareverdenen.

Som landets rigeste familie er det stadig Lego-familien Kirk Kristiansen, der topper formuelisten med en samlet 2021-formue på 322,5 mia. kr.

Nogle milliarder kroner længere nede på listen indtager Bestseller-familen Holch Povlsen andenpladsen. Majoritetsejerne i Nemlig.com har en samlet formue på 134,6 mia. kr.

Boet efter Lars Larsen, hvor man også finder ejerskabet over Letz Suzhi-kæden indtager listens 4. plads med en samlet formue på 39,7 mia. kr.

Uden for top ti skal man et stykke ned ad listen for at finde næste navn med et link til den danske føde- og drikkevaresektor.

På pladsen som 34 er det Bakkafrost-familien med direktør Regin Jacobsen i front, der har en formue på 5,1 mia. kr.

Milliarder i vin og fisk

Plads nummer 39 indtages af den københavnske Just Karberg-familie, der står bag vin- og spiritusgrossisten Hans Just. Samlet er familiens formue på 4,5 mia. kr.

Den gamle tyggegummi-familie Bagger-Sørensen, der i sin tid stod bag Dandy er nummer 56 med en formue på 3,3 mia. kr.

Ejerne af måltidsløsningerne i Homemate, Friheden Invest, som modefolkene Niels Erik & Emilie Martinsen står bag er nummer 63 med en formue på 2,9 mia. kr.

På pladsen som nummer 75 finder man storfiskeren Gulak Arngrimsson Madsen med en formue på 2,6 mia. kr., mens den omstridte storfiskerkollega Henning Kjeldsen er nummer 83 med en formue på 2,3 mia. kr.

Polar Seafood-ejerne i Friis-Salling- og Brøns-familien indfinder sig på pladserne som nummer 92 og 93 med formuer på 2 mia. kr. og 1,9 mia. kr.

Modsat sidste år er Barslund-familien, som står bag bornholmske Ocean Prawns ikke længere at finde i top 100.

Nykronet direktør vil gøre bornholmsk rejekoncern til bæredygtig frontløber

Muld, magt og milliarder: Novo-fondens chef for bæredygtighed tager teten

Ny aktionær skyder 200 millioner i Joe & The Juice

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter