Nestlé-direktør takker af – rykker til medicinalproducent

Fra 1. august rykker en af de medievante dele af fødevarekæmpen teltpælene op og sætter kursen mod health care-virksomheden Orifarm Group.
Foto: Denis Balibouse / Ritzau Scanpix
Foto: Denis Balibouse / Ritzau Scanpix

Efter mere end et halvt årti i fødevarekoncernen Nestlé søger koncernens kommunikationsdirektør, Martin Broberg, nu nye græsgange.

Det skriver han i et opslag på Linkedin og uddyber, at han fremover kommer til at skulle stå for kommunikation og public affairs-arbejdet hos health care-virksomheden Orifarm.

Når det gælder den kommende arbejdsgiver, lægger Broberg selv vægt på særligt virksomhedens vækstplaner frem mod 2025 som en interessant del af den kommende arbejdsdag.

"I kommer til at høre meget mere fremover om strategiske opkøb, organisk vækst og meget andet," skriver Martin Broberg, der ser frem til de nye udfordringer.

"Lige her og nu mangler jeg simpelthen ordene til at beskrive, hvor meget jeg glæder mig til at arbejde sammen med mine nye kolleger, og hvor meget jeg glæder mig til at være med til at skabe resultater i mit nye job," lyder det i opslaget, som samtidig sender en "kæmpestor tak" til kolleger i Nestlé.

"Jeg har i mine otte år i Nestlé i den grad nydt og værdsat at arbejde sammen jer," afrunder Martin Broberg.

Verdens største fødevarekoncern decimerer dansk overskud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter