FødevareWatch

Nestle vil ændre sundhedsstrategi efter læk af dokument

Et internt dokument viste for nylig, at størstedelen af Nestles produkter er usunde – nu vil fødevaregiganten opdatere deres sundhedsstrategi.

Foto: Finn Frandsen / Ritzau Scanpix

Financial Times kunne tidligere på ugen, som beskrevet i FødevareWatch, rapportere gennem et lækket internt dokument, at 60 pct. af Nestles produkter ikke levede op til den australske sundhedsstandard.

Dokumentet, der havde floreret rundt mellem de øverste chefer i Nestle, viste en kedelig statistik, hvor kun 37 pct. af verdens største fødevarevirksomheds produkter fik en rangering over 3,5 ud af 5 på den australske sundhedsskala. Scoren 3,5 er minimum for at kunne kategorisere sit produkt som sundt.

Efter at det lækkede dokument ramte verdens medier, så skriver det britiske medie Barrons, at Nestle nu vil ændre deres sundhedsstrategi.

"Vi kigger lige nu på alle vores produkter på tværs af sektorer og målgrupper, for at sikre, at vores produkter lever op til de ernæringsmæssige behov, som det kræver, for at kunne opfylde en balanceret diæt," siger en højtrepræsenteret talsperson for Nestle ifølge Barrons.

Hun uddyber, at strategien vil blive præsenteret senere på året. Samtidig løfter hun sløret for, at nogle af de produkter, der hiver virksomheden langt ned på sundhedsskalaen kan blive skrottet.

Internt dokument: 60 procent af Nestlés produkter er usunde 

Efter fyring af dansk topchef: Danpo-ejers formand afviser forbindelse til skandalesag

Svenske Oatly begynder børslivet på stor klinge 

Mere fra FødevareWatch

Tilbud på takeaway skal få unge briter til at blive vaccineret

Den britiske regering har indgået flere partnerskaber med takeaway- og køretjenester såsom Uber, Bolt, Deliveroo og Pizza Pilgrims for at få rabatordning op at stå. Her kan unge briter få rabat på takeaway og taxature, hvis de siger ja til coronavaccine.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier