Plantecentre udvider med nyt restaurantkoncept

Mad skal være en del af besøget hos plantecentrene Plantorama. Plantekæden lancerer nu sit eget restaurantkoncept.
Foto: PR
Foto: PR

Stauder, træer og så et godt måltid. Plantekæden Plantorama lancerer et nyt restaurantkoncept under navnet Restorama, der sammen med de indbyggede koncepter Espresso House og Hansens Isbar skal friste de besøgende.

"Vi vil gerne have vores gæster til i endnu højere grad at se Plantorama som et udflugtsmål. Den nye restaurant skal bidrage til, at det bliver en endnu bedre og mere komplet oplevelse for hele familien," siger adm. direktør Peter Vang Christensen i en pressemeddelelse.

Restorama-konceptet åbner i Hørsholm og Tilst, mens Plantorama har 11 flere lokationer herhjemme.

Målsætningen er at præsentere et rigtigt restaurantkoncept med råvarer af høj kvalitet og servicering ved bordene, hvilket skal adskille sig fra lignende koncepter, hedder det.

"Menuen vil altid være sammensat, så der er noget for enhver smag. Derudover er selve restaurantoplevelsen essentiel. Gæsterne skal ikke op og stå i kø som i et cafeteria, vi serverer og servicerer dem derimod ved bordene," siger Thomas Gjødsbøl, café- og restaurationskoordinator i Plantorama.

Sunset Boulevard vil opkøbe sjællandske restauranter

Jensens Bøfhus får igen tilført millioner fra ejerkredsen

"Et gennemført lorteår blev bare serveret med et "fuck you"": Optimismen kan ingen dog tage fra Madklubbens ejer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter