Tican foretager stor investering i Brørup-slagteri

Den tyskejede slagterikoncern Tican vil øge kapaciteten på sit slagteri i Brørup. Derfor foretager selskabet nu en større opgradering af slagteriet.
Foto: PR Tican
Foto: PR Tican

Udvidelser og opgraderinger er på tegnebrættet for slagterikoncernen Ticans slagteri i Brørup.

Det oplyser Tican i en pressemeddelelse.

Tican oplever høje leverancer af slagtesvin fra selskabets leverandører og har en forventning om, at flere svineproducenter udvider deres produktioner i løbet af 2021 og 2022. Derfor vil Tican opgradere sit slagteri til at kunne håndtere flere slagtesvin.

"Vi er glade for at vi med disse investeringer får mulighed for at øge vore aktiviteter i takt med den forventede stigning i produktionen hos vore leverandører af slagtesvin samtidig med en sikring af vores salgsmæssige produktmix," siger Ticans adm. direktør, Niels Jørgen Villesen, i meddelelsen.

Tican oplyser ikke, hvor meget der skal investeres i slagteriet, men påpeger, at der vil blive tale om en hel række af investeringer.

Her nævnes udvidelse af modtagestalden, udskiftning af robotter på slagtelinjen, udvidelse af frysetunnel og udligningskølerum, ændringer i opskæringen, udvidelse og automatisering af pakning og palletering af produkter og etablering af indfrysningsanlæg tilsvarende det anlæg, der i 2020 er blevet bygget ved slagteriet i Thisted.

Arbejdet på slagteriet vil begynde, når Tican får de nødvendige tilladelser. Selskabet forventer, at opgraderingen er gennemført i løbet af 2021.

Mens det sker vil slagterikoncernen indføre aftenhold til slagtning, opskæring og pakning. Tican forventer ikke, at opgraderingerne giver anledning til mange nye medarbejdere, men muligvis en lille stigning, fremgår det af meddelelsen.

Tican tog i sommer et nyt frysehus på 1400 kvadratmeter i brug ved Thisted, der kan øge indfrysningskapaciteten med 300 ton per døgn.

Tican har i øjeblikket en gennemsnitlig tilmelding på omkring 83.400 svin i ugen og en slagtepukkel på omkring 250.000 udsatte svin.

Tican-koncernen, der har omkring 2100 ansatte, fik i 2019 en omsætning på 7,8 mia. kr. Overskuddet før skat blev 208,1 mio. kr., mens egenkapitalen blev øget med over 200 mio. kr. til 789,4 mio. kr. i 2019.

Selskabet slagtede 3,42 millioner grise i 2019, hvilket svarer til omkring 65.000 svin i ugen.

AgriWatch arbejder på en opfølgende kommentar fra direktør Niels Jørgen Villesen.

(Denne artikel er leveret af FødevareWatchs søstermedie AgriWatch.)

Tican-ejer skruer op for den plantebaserede produktion

Danish Crown-frysehus: "Vi kommer til at mangle kapacitet, hvis ikke vi udvider"

Kina vil have eksportører af kød til at øge kontrol med coronavirus 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter