FødevareWatch

Greenwashing er i fokus i ny mærkningsvejledning

Flere virksomheder markedsfører produkter som klimaneutrale og CO2-kompenserede, og det fører nu til en skærpet vejledning på området. Der er penge i klimabudskabet, siger rådgiver fra Forbrugerrådet Tænk og kalder på strengere vilkår.

Foto: Finn Frandsen

Det skal være slut med at kalde et produkt bæredygtigt eller klimaneutralt, hvis ikke der er tilgængelig information til forbrugeren, der kan bakke påstanden op.

Det mener Fødevarestyrelsen, der i løbet af 2021 vil fremlægge en ny vejledning om mærkning af fødevarer, hvor der vil være et afsnit om "anprisninger vedr. miljømæssige og etiske forhold".

"Frivillige fødevareinformationer, herunder informationer om miljømæssige og etiske forhold samt informationer vedr. bæredygtighed, må ikke være egnede til at vildlede, informationerne skal være klare og forståelige for forbrugerne og må ikke forvirre. Informationerne skal ligeledes kunne dokumenteres med relevante videnskabelige oplysninger," står der bl.a. i Fødevarestyrelsens udkast til den nye vejledning.

Nina Lassø Jacobsen, der er juridisk fuldmægtig ved styrelsen, forklarer, at CO2-neutrale og klimavenlige mærkninger på fødevarer et et af de områder "der er kommet op i tiden".

"Det er et meget nyt område for os. Det er ikke vores oplevelse, at betegnelserne blev brugt meget før 2020, men sidste år var året, hvor virksomhederne begyndte at anvende dem i stor stil. Vi har valgt at tilføje nogle af de anprisninger til vores vejledning for at tilgodese, at fødevarevirksomhederne kan læne sig bedst op af det," siger hun.

Dokumentation er nødvendigt

Selvom de nye vejledninger er første skridt på vejen, bliver det fremover et emne, som Fødevarestyrelsen kommer til at tage mere fat i.

I vejledningen lyder det bl.a., at anprisninger, der angiver, at en virksomhed, konkrete fødevarer eller produktionen deraf er klimaneutral, bør bygge på en beregning af det samlede udslip af klimagasser. Beregningerne skal foretages efter videnskabeligt anerkendte beregningsmetoder og det samlede udslip skal lyde på nul, hvis det skal angives som "klimeneutralt".

"Hvis man som virksomhed kommer med en påstand, skal man som udgangspunkt kunne dokumentere det. Hvis man skriver, at man er klimaneutral, men er det pga. køb af klimakreditter, så kan det være en god ide at oplyse dette. Det er altid bedst at være meget præcis i sin information til forbrugeren," siger Nina Lassø Jacobsen.

En egentlig kontrol af om virksomhederne lever op til de nye vejledninger, bliver dog ikke aktuel i 2021.

"Man kan aldrig vide, hvornår vi vælger at fokusere på et emne. Vi har vores planlagte kampagner, men også andre mere spontane muligheder såsom prioriterede indsatser. Dertil kommer den ordinære kontrol.  I første omgang vil vi dog som udgangspunkt fokuserer på en vejledning af virksomhederne, da det er et meget nyt og svært tilgængeligt område," siger Nina Lassø Jacobsen.

Tænk: Forslaget er ikke godt nok

Ved Forbrugerrådet Tænk ønsker man en endnu strammere vejledning på området, end hvad Fødevarestyrelsen lægger op til.

"Vi synes ikke, at forslaget er godt nok, da man slet ikke bør have ret til at kalde et produkt som mælk eller kød for klimaneutralt eller CO2-neutralt. Så længe der indgår kvoter og kompensation i regnskabet, bør man istedet markedsføre det under betegnelsen klimakompenseret," siger Camilla Udsen, der er rådgiver for fødevarepolitik hos Forbrugerrådet Tænk.

Ved Forbrugerrådet Tænk har man også over det sidste år observeret, at flere og flere virksomheder er begyndt at markedsføre sig mod det grønne og bæredygtige.

"Det er i høj grad noget, som vi observerer på produkter, der har et højt klimaaftryk, men de skal passe på med ikke at gå for langt. Der er penge i klimabudskabet, og interessen er i øjeblikket stor fra forbrugerens side, men den kan vi hurtigt miste, hvis de mister tilliden til, at der tales sandt," siger Camilla Udsen.

Mælk og kød møder klager

Ifølge Forbrugerombudsmanden er der modtaget 19 klager om vildledende markedsføring inden for klima - og miljømæssige forhold af fødevarer siden 1. januar 2020.

Arla er en af de virksomheder, der i årets løb har modtaget klager under emnet. Her er det Margarineforeningen, der har klaget over, at Arlas klimakompenserede Arla Øko Mælk bliver markedsført som CO2-neutralt, selvom dokumentationsmaterialet er mangelfuldt.

"Ifølge Forbrugerombudsmandens vejledning er det således ikke tilstrækkeligt alene at kunne dokumentere egen CO2-belastning, der skal også foreligge dokumentation for hvorledes CO2- belastningen kompenseres. Denne dokumentation er totalt fraværende på indklagedes hjemmeside," skriver foreningen, der bl.a. repræsenterer plantebaserede producenter som Naturli Foods, i klagen.

I foråret lancerede Naturmælk en såkaldt klimaneutral mælk, der blot en uge efter lanceringen blev taget af hylderne i Sallings Groups butikker, da der ikke var den nødvendig dokumentation for leverandørens klimaanprisning.

Også Danish Crown fik i efteråret kritik for en klimareklame, der hævdede at, "grise er mere klimavenlige, end du tror".

"Det er med til at vildlede os. Det er med til at gøre det, vi med et godt dansk ord kalder greenwashing," sagde Anja Philip, formand for Forbrugerrådet Tænk, dengang om sagen. Hun opfordrede Danish Crown til istedet at skrive, at svinene er "mindre klimebelastende, end du tror".

Danish Crown går i rette med ny klimadatabase: Savner nuancer 

Jysk salatkæmpe indleder nyt samarbejde på Fyn

Salg af plantebaserede fødevarer eksploderer i Irma 

Mere fra FødevareWatch

Kioskgrossist får ny direktør

Efter 12 år som direktør i kioskgrossisten Sügro er Jette Andersen skiftet til Dagrofa Logistik & Salg. Ny direktør er på plads til efteråret.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier