McDonalds omsætning og bundlinje levede ikke op til Wall Streets forventninger til fjerde kvartal.
Det skriver CNBC på baggrund af burgerkædens nye regnskab.
Her er omsætningen faldet med 2 pct. til 5,31 mia. dollars, hvilket ikke levede op til forventningen om en toplinje på 5,37 mia. dollars.
Salget på det verdensomspændende marked faldt i perioden med 1,3 pct., imens det amerikanske salg vækstede med 5,5 pct. takket være kampagner og markedsføring.
På de internationale markeder, der bl.a. inkluderer Frankrig og Tyskland, er udfordringen for fastfoodgiganten dog større. Her faldt salget med 7,4 pct. i kvartalet sammenlignet med samme periode sidste år. Ifølge regnskabet skyldes det særligt offentlige restriktioner forårsaget af covid-19.
De internationale udfordringer gælder dog ikke Australien og Storbritannien, hvor McDonalds har kunne opleve en stigning i salget.
Koncernens forventninger til 2021 er en lav dobbeltcifret vækst og åbninger af knap 500 nye butikker i USA og på kædens internationale markeder.
Veganeraktier holder kursfest efter Pepsi-samarbejde
Sultne bilister redder McDonalds gennem nedlukninger
McDonalds tager den kødfri vej: Tester plantesulten hos danskerne