Veganeraktier holder kursfest efter Pepsi-samarbejde

Beyond Meat og Pepsi vil sammen udvikle og producere en række nye plantebaserede snacks og læskedrikke.
Foto: ANGELA WEISS/AFP / AFP / Ritzau Scanpix
Foto: ANGELA WEISS/AFP / AFP / Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Beyond Meat, der er kendt for at producere plantebaserede pølser og bøffer, stiger kraftigt, efter at koncernen har indgået et samarbejde med Pepsi.

De to koncerner har startet et joint venture om at udvikle og producere en række nye plantebaserede snacks og læskedrikke. Det nye selskab er blevet døbt "Planet Partnership".

"Med Pepsicos rækkevidde og distribution vil Beyond Meat træde ind i en række kategorier og kanaler og accelerere at bringe disse produkter til markedet verden over," hedder det i en pressemeddelelse.

Beyond Meat er en af de tidlige aktører inden for "kunstigt kød" i USA, og koncernen har allerede indgået samarbejdsaftaler med kendte navne som Pizza Hut, Dunkin' og McDonald's, skriver Bloomberg News.

Aktien vinder tirsdag frem med 17,2 pct., mens den også steg 12,8 pct. mandag - dog uden officielle nyheder.

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter