Stribe af dødsuheld rejser debat om digitale leveringsplatforme

Fem dødsfald på under to måneder stiller nu spørgsmålstegn ved fremtiden for leveringsplatforme som Wolt og Doordash i Austrailien. "Min brors liv er i bund og grund gået tabt for prisen på en kop kaffe," siger pårørende.
Foto: Carlo Allegri/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Carlo Allegri/Reuters/Ritzau Scanpix

En række dødsulykker i Australien som indebærer bude for leveringsplatforme som Doordash, har nu sat gang i en ny debat om brugen af den såkaldte "gig economy".

Det skriver Financial Times.

Gig economy er en paraply-term, som bl.a. er udgangspunktet for platforme som Uber Eats, Deliveroo og Doordash, der alle har en leveringsmodel bygget op om bude, som modtaget bestillinger fra en app. Manglende regulering af forretningsmodellen har dog gennem tiden ført til massiv kritik i bl.a. Californien, hvor arbejdsforhold og forsikring har været på dagsordenen.

Fem dødsulykker - som har det til fælles, at de afdøde var på arbejde for en budservice - har nu også antændt debatten i Australien.

Den konservative regering har ifølge avisen indtil videre modsat sig de gentagne opråb, der kræver nye krav til de app-baserede platforme om særligt etableringen af minimumsløn og sikkerhedsstandarder for arbejdspladserne.

Senest har kritikere i oppositionspartiet Labor været i vælten med anklager om, at den siddende regering ikke har handlet på emnet, da de fleste bude er udenlandske arbejdere, fremfor australiere.

Partiet kræver imidlertid et opgør med de barslende tech-giganter, gennem en "uafhængigt domstol", som skal sætte nye retningslinjer for både løn og arbejdsforhold på tværs af transportsektoren - herunder den app-baserede gig-economy-sektoren.

For en de pårørende til en af de seneste dødsfald, hjælper den politiske furore dog ikke meget. Malasiske Chow Khai Shien mistede for nyligt livet på en scooter på vej ud til en levering for en af kæmperne i industrien, Doordash.

"Det var hjerteskærende, det fik bekræftet... at han var ude for at afslutte en levering, da ulykken skete," fortæller hans søster til Financial Times.

"Min brors liv er i bund og grund gået tabt for prisen på en kop kaffe."

Uber køber madudbringningsfirma for 2,65 mia. dollar 

Takeaway-kæmper på opkøbsjagt under covid 

Takeaway-tjeneste efterforskes for udnyttelse af immigranter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter