Uber køber madudbringningsfirma for 2,65 mia. dollar

Selskabet køber konkurrent, der var en af de første virksomheder til at lade kunder bestille mad fra mobilen
Foto: CHRIS DELMAS/ AFP / RITZAU SCANPIX.
Foto: CHRIS DELMAS/ AFP / RITZAU SCANPIX.
AF RITZAU / FINANS

Uber bekræfter mandag, at selskabet køber madudbringningsvirksomheden Postmates for 2,65 mia. dollar, efter det har været rygtet i flere uger.

Det skriver Bloomberg News.

Postmates er konkurrent til Ubers egen madservice Uber Eats, hvor man kan bestille færdiglavet restaurantmad til sin adresse.

Købet sker gennem en "all-stock deal", hvilket vil sige, at Uber betaler hele beløbet i egne aktier. Uber planlægger at udstede 84 mio. nye aktier for 100 pct. af Postmates. Handlen er planlagt til at ske i første kvartal af 2021.

Nyheden får Uber-aktien til at stige 9,30 pct. på det amerikanske for-marked.

Ifølge Bloomberg, var Postmates en af de første virksomheder til at lade kunder bestille mad fra mobilen tilbage i 2011, da virksomheden blev skabt.

Hård konkurrence på markedet har sidenhen resulteret i, at selskabet ikke for alvor har lukreret på at komme tidligt ind på markedet.

Det bliver dog vurderet, at Postmates blandt andet har en stærk position i Los Angeles, som kan blive værdifuld for Uber.

Det største selskab inden for udbringning af mad i USA er fortsat DoorDash, som Forbes i 2019 vurderede til at være 12,6 mia. dollar værd.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter