Kina og EU indgår aftale om at beskytte dansk ost og andet

Kina skal fremover respektere oprindelsen af feta, som er græsk. Det har Danmark ifølge EU før set stort på.
Foto: Kim Agersten/Ritzau Scanpix
Foto: Kim Agersten/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Før et topmøde mellem EU og Kina mandag eftermiddag har parterne indgået en aftale om at respektere navne på 200 eksporterede fødevarer.

Det er 100 europæiske varer, som hovedsageligt er vine og ost, og på den kinesiske side er det 100 varer, der omfatter mange typer af te.

Der er en dansk vare, nemlig osten Danablu, på listen, som Kina nu skal respektere den "beskyttede geografiske betegnelse" for.

EU eksporterer for 14,5 mia. euro årligt til Kina. Det svarer til 108 milliarder danske kroner.

"Det er vigtigt at beskytte disse produkter på EU-niveau og på globalt niveau for at sikre deres autenticitet og værne om deres omdømme. Det vil denne aftale bidrage til," siger EU's landbrugskommissær, Janusz Wojciechowski, i en skriftlig udtalelse.

EU hiver Danmark i retten i sag om hvid ost med forbudt navn

Aftalen vil betyde, at andre dele af verden ikke kan sælge beskyttede fødevaremærker, der stammer fra EU, til Kina.

Frankrig og Italien tegner sig for hovedparten af varer på listen. Mange af de kendte franske vine er taget med som Bourgogne og Bordeaux. Også Champagne beskyttes.

Der gælder i forvejen EU-regler om beskyttede geografiske betegnelser (BGB) og beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB) mellem medlemslandene. Og de overholdes ikke altid. Et eksempel er feta, som også er på Kina-listen.

Endnu en dansk ost er blevet geografisk beskyttet

I årevis har Grækenland klaget over Danmark, som ifølge EU-Kommissionen ikke har respekteret, at feta er en græsk ost. Dermed har Danmark ikke overholdt reglerne om beskyttede oprindelsesbetegnelser.

En beskyttet oprindelsesbetegnelse betyder, at varen kun må produceres i oprindelseslandet.

EU's præsident, Xi Jinping, mødes mandag eftermiddag med den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og EU-præsident Charles Michel og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

De holder mødet via en videoforbindelse. De skulle være rejst til Leipzig, da Tyskland i dette efterår har formandskabet i EU. Men på grund af coronakrisen er det ændret til et digitalt topmøde.

Pandemien giver ostehandlere kronede dage

Uhrenholt-chef: Efter seks år i krise er vi sluppet af med et problembarn

EU og USA enige om at fjerne visse tariffer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter