EU og USA enige om at fjerne visse tariffer

De reducerede toldsatser vil gælde med tilbagevirkende kraft.
EU vil fra sin side fjerne told på hummere fra USA. | Foto: Martin Bubandt / Ritzau Scanpix.
EU vil fra sin side fjerne told på hummere fra USA. | Foto: Martin Bubandt / Ritzau Scanpix.
AF RITZAU FINANS

EU og USA er blevet enige om at fjerne eller reducere visse tariffer på hinandens varer.

Det skriver Associated Press (AP) fredag.

EU vil fra sin side fjerne told på hummere fra USA, både levende skaldyr og frosne. Værdien af den amerikanske eksport til EU af hummere var på 94 mio. euro i 2017.

I første omgang skal toldfjernelsen gælde i fem år, men EU pønser på at gøre reduktionen permanent.

USA vil omvendt fjerne halvdelen af tolden på en række varer fra EU, herunder på elektriske lightere, frosne færdigvarer og visse glasprodukter, for en samlet værdi af 127 mio. euro.

"Vi håber, at denne pakke med toldreduktioner kun markere begyndelsen af en proces, som vil føre til yderligere aftaler, der kan skabere mere fri, fair og gensidig transatlantisk handel," lyder den fælles udtalelse fra den amerikanske handelsrepræsentant, Robert Lighthizer, og EU's handelskommissær, Phil Hogan, i en meddelelse.

De reducerede toldsatser vil gælde med tilbagevirkende kraft fra den 1. august.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også