Ingredienskæmpe overvejer salg af farvedivision

Ifølge adm. direktør Mauricio Graber vil Chr. Hansen overveje at sætte sin farvedivision til salg.
Foto: PR Chr. Hansen.
Foto: PR Chr. Hansen.
AF RITZAU FINANS

(Opdateret kl. 9.40 med udtalelser fra Søren Westh Lonning, og kl. 10.05 med udtalelser fra aktieanalytiker Per Fogh.)

Chr. Hansen vil overveje de strategiske muligheder for sin farvedivision, Natural Colors, hvilket også omfatter et muligt frasalg.

Det meddeler ingredienskoncernen i sit regnskab for tredje kvartal.

"Som led i den strategiske gennemgang har bestyrelsen og direktionen vurderet selskabets portefølje, og da Natural Colors ikke deler de mikrobielle og fermenteringsteknologiske platforme vil de strategiske muligheder for Natural Colors bliver undersøgt, inklusive et potentielt salg af forretningen," siger adm. direktør Mauricio Graber i regnskabet.

Af regnskabet fremgår det, at Natural Colors klarede sig dårligere end ventet i regnskabsårets tredje kvartal.

Omsætningen skrumpede til 57,7 mio. euro, mens det primære driftsresultat (EBIT) faldt til 8,2 mio. euro i divisionen, der producerer naturlige farvestoffer til fødevareindustrien.

Til sammenligning var der ifølge et estimat indsamlet af Chr. Hansen selv ventet en omsætning på 59,6 mio. euro og et driftsresultat før særlige poster på 8,9 mio. euro.

I samme periode for et år siden lød omsætningen på 58,8 mio. euro, hvilket blev vekslet til et driftsresultat på 9,1 mio. euro.

EBIT-marginen i Natural Colors var på 14,3 pct. Analytikerne havde set en overskudsgrad på 15 pct. I tredje kvartal for et år siden var EBIT-marginen 15,5 pct.

Den organiske vækst lå på 1 pct. i kvartalet. Her havde analytikerne ventet et en organisk vækst på 2,2 pct. mod en vækst på 3 pct. i samme kvartal året før.

Finansdirektør i Chr Hansen: Covid-19 gør det sværere at drive forretning

Findes der bedre ejere?

Til Ritzau Finans fortæller finansdirektør Søren Westh Lonning, at Chr. Hansen i øjeblikket er i gang med at færdiggøre en strategiproces, og at det herunder er naturligt at kigge på fremtiden for koncernens mindste forretningsben.

"En naturlig del af det er også at kigge på, om man er den bedste ejer af forretninger, man har, eller der er andre, som vil kunne drive det bedre," siger han.

Han peger på, at farveforretningen gør brug af andre produktionsteknologier og har en anden platform end den resterende del af forretningen.

Den tæller de to divisioner Food Cultures & Enzymes, hvor der blandt andet sælges enzymer og kulturer til mejeriindustrien, og Health & Nutrition. Her produceres blandt andet probiotika til mennesker og dyr.

"Det giver begrænsede synergier. Der kan være andre spillere, hvor det passer bedre ind i platformen, og som måske er villige til at investere endnu mere i det potentiale, der er i naturlige farvestoffer," lyder det fra finansdirektøren.

Per Fogh, der er aktieanalytiker hos Sydbank, peger på, at farvedivisionen ligger langt fra Chr. Hansens to andre divisioner både vækst- og indtjeningsmæssigt.

Det ses da også tydeligt i torsdagens regnskab for marts, april og maj, hvor der i Natural Colors var en organisk vækst på 1 pct. De to andre divisioner kunne fremvise en organisk vækst på 8 og 12 pct.

"Det kommer meget naturligt, da farvedivisionen har været stenen i skoen for Chr. Hansen, siger Per Fogh. Han fortæller, at analytikerne de seneste år har spurgt ind til området. Det giver meget god mening at få frigivet de ressourcer, som Chr. Hansen hælder i Natural Colors-divisionen og få dem kanaliseret endnu mere end i de to andre divisioner via blandt andet opkøb som dem, de har været ude at lave. Det vil være en bedre måde for dem at anvende deres ressourcer," mener analytikeren.

Han henviser til de to køb af østrigske HSO Health Care, der blev annonceret i april, og amerikanske UAS i starten af juni.

De fremhæves også af finansdirektør Søren Westh Lonning.

"Der er selvfølgelig en sammenhæng med, hvordan porteføljen helt overordnet set hænger sammen i Chr. Hansen. Nu kigger vi på andre områder, og så spørger vi også os selv, om der er steder, hvor vi skal reducere," siger han.

Han understreger, at beslutningen ikke har noget at gøre med coronakrisen.

"Heldigvis står vi i en styrkeposition og kan selv vælge, hvad vi vil," siger Søren Westh Lonning.

Allerede i april skulle investorerne egentlig have haft indblik i den nye strategi, som selskabet er ved at udforme.

Chr Hansen vokser 7 procent og fastholder forventningerne for året

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter