Bland-selv-slik fjernes fra hylderne

Coop og Salling Group suspenderer salget af bland-selv-slik, så kunderne ikke stimler sammen.
Foto: Janus Engel
Foto: Janus Engel
AF RITZAU

I flere af de store dagligvarebutikker er løbet kørt, hvis man ønsker at købe bland-selv-slik til fredag aften. Coop og Salling Group har besluttet at indstille salget af bland-selv-slik, oplyser de til DR.

Det er selskaberne bag blandt andet Kvickly, Super Brugsen, Dagli' Brugsen, Irma, Fakta, Føtex, Bilka og Netto. Kommunikationschef i Coop Lars Aarup forklarer, at det sker som led i at bremse spredningen af corona.

"Lige nu er vi ved at se på alle muligheder for at inddæmme smitte. Bland selv-slik er en af dem, vi ser på, og for nuværende har vi besluttet at suspendere salget," siger han til DR.

Salling Groups pressechef, Kasper Regelsen, siger, at det handler om at undgå, at kunder stimler sammen.

Begge steder må sliksultne kunder derfor købe slik i emballage.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter