FødevareWatch

Svensk ISS-konkurrent får ny kvinde i spidsen for HR

Det svenske serviceselskab Coor, der er konkurrent til ISS, henter ny HR-direktør fra ejendomsbranchen.

Svenske Coor blev grundlagt i 1998 og har været noteret på Nasdaq Stockholm Stock Exchange siden 2015. Foto: Jonas Olufson / Ritzau Scanpix

De 11.000 medarbejdere, der er ansat i svenske serviceselskab Coor, bliver snart Helena Söderbergs ansvar. Hun overtager nemlig stillingen som HR-direktør i Coor fra Anders Asplund, der drager på pension.

Overgangen vil ske senest i august, lyder det i en børsmeddelelse fra Coor.

Den nye HR-direktør kommer fra samme stilling i ejendomsselskabet JM AB og har desuden siddet som HR-chef i Alstrom.

"Helenas erfaring fra ejendomsbranchen i kombination med hendes kompetencer fra HR-området bliver et stort aktiv for vores fortsatte udvikling," udtaler Mikael Stöhr, koncernchef i Coor, i meddelelsen.

"Jeg vil også gerne takke Anders Asplund for hans store engagement og den indsats, han har gjort for Coor i mere end 20 år," lyder det videre fra Mikael Stöhr.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier