Lavere markedsvækst presser Chr Hansen: Der er mindre, vi kan gøre

Chr. Hansen ser ind i en periode, hvor væksten på flere af selskabets markeder bliver mindre, og det har fået selskabet til at ændre sit langsigtede mål.
Foto: Juan Hein / Ritzau Scanpix
Foto: Juan Hein / Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Ingredienskoncernen har onsdag sløjfet sin langsigtede forventning om en årlig organisk vækst på 8-10 pct. frem mod 2021/22 og erstattet det med et lavere mål frem mod 2024/25.

Her har selskabet en foreløbig forventning om en mellem til høj encifret salgsvækst.

"Inden for mejeri, som er et vigtigt marked for os, regnede vi med, at slutmarkedet ville vokse 3 pct. fremadrettet, men nu tyder det mere på 2 pct.," siger finansdirektør Søren West Lonning.

"Det er et eksempel på, at slutmarkederne simpelthen vokser mindre, end vi havde bygget ind i forventningerne. Vi er ikke færdige med strategiplanen, men mente, at det var nødvendigt at informere markedet om situationen, da den ville betyde en ændring i de langsigtede forventninger," fortæller han.

Er I tilfredse med den foreløbige forventning?

"De afspejler slutmarkederne, som vi servicerer, og der er derfor mindre, vi kan gøre ved, at de strukturelt vokser mindre. Men det er klart, at vi som ambitiøst selskab gerne vil levere så meget som muligt, men det allervigtigste er at sikre transparens i forhold til investorerne og omverdenen," siger Søren West Lonning.

Han hæfter sig dog ved, at der stadig ventes en højere vækst end markedet som helhed inden for selskabets største divisionen, Food Cultures & Enzymes.

"Sammenlignes der med slutmarkederne, hvor mejerimarkedet for eksempel ventes at vokse med 2 pct. årligt, så er det, at vi kan vokse 5-9 pct. jo stadig signifikant højere end slutmarkederne. Men det kræver, vi eksekverer godt," lyder det fra finansdirektøren, der tilføjer:

"Alt andet lige er der noget tilfredsstillende ved at vise, at man kan hurtigere end det marked, man servicerer."

Han pointerer, at selskabet er et innovationsselskab - og derfor skal opgave blandt andet løses af nye produkter.

"Det kommer meget tilbage til at sikre, at vi bliver ved med at udvikle højkvalitetsprodukter, der løser afgørende problemstillinger for vores kunder og matcher de megatrends, vi ser i verden. Vi er - også i fremtiden - en innovationsdrevet virksomhed, så det er op til os at udvikle produkter og demonstrere for kunderne, hvordan de kan hjælpe dem," siger Søren Westh Lonning.

De seneste måneder har Chr. Hansen været i fuld gang med at udarbejde en ny strategiopdatering, og det arbejde vil først blive afsluttet i april i år.

Her forventer koncernen at kunne offentliggøre nye bekræftede finansielle målsætninger, men allerede nu har selskabet altså offentliggjort en foreløbig ambition for salgsvæksten frem mod 2024/25.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter