Det lyder måske tåbeligt.

Men din danske medisterpølse og grillpølse har været på den anden side af jorden og tilbage igen. Bare for at blive målt.

Det skriver Public Service på DR.dk.

Vi sender grisetarmene til Kina, fordi det indtil nu har kunnet svare sig økonomisk at have tusindvis af kinesere til at stå og måle og sortere svinetarmene i hånden.

Men nu er en 73-årig fynbo klar til at sætte sig på 80 procent af det europæiske marked.

Jan Pedersen har nemlig lavet en maskine, som kan måle tarmene. Her og nu. Uden måneder på containerskibe. Og uden kinesisk arbejdskraft.

"Jeg gør det først og fremmest, fordi jeg ved, vi kan," siger den pensionerede slagteridirektør til DRs program Public Service.

Selvtilliden er der. Ingen tvivl om det. Han er helt rolig, selvom han ikke har sendt en eneste faktura af sted endnu.

Lad os lige spole tiden tre år tilbage.

Jan Pedersen går på pension efter 40 år i slagteribranchen i Danmark og Polen. Men pensionisttiden sparkes på hårdeste vis i gang i en sygeseng på Odense Universitetshospital.

Jan har fået lymfekræft. Han får kemo i syv-otte måneder, men før han bliver erklæret rask, stiller han sig selv et spørgsmål:

"Hvorfor i alverden sender vi danske, rensede pølsetarme til Kina?"

Han bærer selv på svaret, men ved samtidig, at der er brug for én som ham.

Ikke en ingeniør eller en robotekspert. Nej, én der selv har rørt og arbejdet med tusindvis af tarme.

Netop sådan en erfaring har man manglet, hver gang de i udlandet har prøvet at opfinde en maskine, der kan løse netop dette problem.

"Jeg snakkede med konen. Kan vi smide en million i det?"

Jan Pedersen navngiver sit firma Proxima Centauri og begynder at søge penge, så kassen derhjemme ikke bliver helt tom. Han får penge fra Innovationsfonden to gange og senere en million kroner fra EU.

Fondsmidlerne gør, at pensionisten kan ansætte teknisk personale, som i dag består af tre fuldtidsansatte og to studerende.
Men det handler ikke kun om at skabe en maskine.

"Vi skal have de arbejdspladser hjem igen. Der er ingen grund til, at det skal foregå på den anden side af jorden," siger han og forklarer, at et containerskib kan sejle 4,5 meter på en liter bunkerolie.

"Og der er eddermame mange gange 4,5 meter til Kina og tilbage igen."

På Teknologisk Institut er klima-forventningerne skruet i vejret:

"Det er jo hjernedødt at sende tarme til Kina, når vi kan behandle dem herhjemme. Det betyder, at branchen kommer til at udlede mindre CO2, samtidig med at der skabes job," siger faglig leder Søren Peter Johansen.

Han synes, det er vildt at opleve, hvad en iværksætter på over 70 år kan skabe.

"Det er helt fantastisk at se, at vi kan være med, selvom vi bliver lidt gråhårede."

Ud over at klimaet bliver mindre belastet, forventer Jan Pedersen, at slagterierne kan spare mange penge på at bruge en dansk maskine frem for kinesiske hænder.

Hans beregninger peger nemlig på, at slagterierne kan spare 65-70 pct. af de omkostninger, der er ved at sende tarmene til Kina.

Samtidig slipper tarmene for at være på langfart i flere måneder, for maskinen er lavet til at stå direkte på slagterierne.

Dykker vi ned i Jan Pedersens budgetter, er det også en god forretning for ham.

Allerede fra 2023 forventer Proxima Centauri at have 83 mio. kr. i overskud. I 2026 er det 300 mio. kr.

"Hvor vigtige er pengene i det her? Jeg har, hvad jeg skal bruge," svarer Jan Pedersen, og forklarer, at fondspengene var nødvendige til en start, men de millioner, der snart kommer den anden vej, er ikke så vigtige.

Testmaskinen kører. Til sommer er den 'ægte' vare klar til landets første slagterier, og Jan har allerede flere forhåndsaftaler i hus.

"Det er en god følelse i maven. Helt bestemt. Og en lettelse - for vi er ovre udfordringerne. Nu er bolden på vores banehalvdel."

Du er 73 år og har været alvorligt syg. Hvornår går du rigtigt på pension?

"Når den her maskine er færdig. Men jeg har nogle andre ideer, jeg også gerne vil prøve af," griner han.

"Så helt præcis ved jeg ikke. Men nu skal den sgu være færdig. Uanset om jeg er med eller ej til slutningen," siger han og holder en kort pause:

"Dét her kan holde liv i enhver."

Historien blev til i DR's radioprogram Public Service på P1, som søger løsninger på danske problemer og udfordringer.

Danish Crown: Vi kommer til at arbejde voldsomt meget med robotter Foden løftes fra speederen i Danish Crowns tarmforretning Dat-Schaub-chef: Vi har ikke foretaget det sidste opkøb