"Kære borgmestre. Den videnskabelige konsensus omkring de nuværende observationer og fremtidige udsigter for påvirkningen af klimaet og biodiversiteten kalder på hurtige ændringer i vores samfund på alle niveauer og på tværs af alle sektorer for at opretholde et sikkert klima og en sikker planet for menneskehedens fremtid."

Med de ord indledes et brev underskrevet af 65 førende forskere fra 11 forskellige lande, der netop er blevet sendt til verdens byledere, hvor 95 forskellige lande i øjeblikket deltager i klimatopmødet C40 World Mayors Summit i København.

Det skriver Videnskab.dk.

I brevet understreges det, at klimaaftrykket for fødevarer produceret af landbrugsdyr er 10-100 gange højere end plantebaserede fødevarer, og forskerne forlanger mere organiserede offentlige planer, der fremmer klimavenlige madplaner for arbejdspladser og institutioner.
 
"Byerne kan gøre meget for at sænke forbruget af animalske fødevarer. De offentlige køkkener i Danmark serverer omkring 800.000 måltider hver dag til børnehaver, skoler og hospitaler," siger Jens Friis Lund til Videnskab.dk.

Han er en af medunderskriverne på brevet og professor på Sektion for Global Udvikling, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet.

Han uddyber, at de gennem brevet forsøger at skabe bevidsthed om, at der er en klimamæssig gevinst at hente ved at indføre kødfrie dage eller ændre i kosten.

Ifølge FN's fødevare- og landbrugsorganisation og Greenpeace står kødproduktion for 14,5 pct. af det globale udslip af drivhusgasser. Og ifølge DTU Fødevareinstituttet spiser vi danskere i gennemsnit 52 kilo kød om året. 

Pelle Guldborg Hansen, der er lektor i videnskabsstudier og forsker i adfærdsvidenskab på Roskilde Universitet, er enig i, at man ved at skrue på få knapper kan få danskerne til at spise mere klimavenligt.

Han har sammen med sine kolleger lavet tre forsøg på konferencer, hvor de har ændret frokostmenuen til som udgangspunkt at være vegetar, medmindre deltagerne aktivt tilvælger en menu med kød i dagene op til konferencen. 

En ændring, der fik andelen af deltagere, som spiste vegetarmenu, til at stige med mellem 76,5-85 procentpoint i forhold til kontrolgruppen.  

"Konferencer og arbejdspladser spiller en særlig rolle i vores forhold til mad. Det er her, mange mennesker prøver ny mad for første gang, og så er det samtidig muligt at påvirke deres valg af mad relativt nemt i det miljø," siger Pelle Guldborg Hansen til Videnskab.dk.

De tre forsøg er endnu ikke udgivet, men er blevet accepteret af det videnskabelige tidsskrift Journal of Public Health.

Om resultaterne fra konferencerne kan overføres direkte til dagligdagen og danske arbejdspladsers kantiner, er Pelle Guldborg Hansen ikke helt sikker på, for der kan være forbehold, som der skal tages højde for.

"For eksempel var den ene konference en decideret sundhedskonference, og alle konferencerne havde højtuddannede som publikum, og det kan jo godt tænkes, at man her er mere tilbøjelig til at vælge vegetarmad end på visse danske arbejdspladser," siger han.

Han uddyber slutteligt, at der er forskellige kulturer i forskellige miljøer, hvorfor det kunne tænkes, at det ville give noget modstand at skifte til vegetarmenu fra én dag til den næste.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Videnskab.dk.).

Store kommuner skærer markant ned på kødforbruget Fazer Food Services-direktør: Ingen udfordringer i 40 procent økologi Det økologiske foodservice-salg vokser fortsat markant