Amerikansk veganer-aktie i ny rekord forud for regnskab

Forventningerne til Beyond Meats andet kvartal-regnskab er høje, efter første kvartal i den grad tilfredsstillede aktionærerne, som kvitterede med at sende aktien op med 50 pct.
Foto: Beyond Meat PR-foto
Foto: Beyond Meat PR-foto
AF RITZAU FINANS

Amerikanske Beyond Meat, der gør sig inden for proteinrige plantebaserede bøffer og pølser, er i fuldt firspring i tirsdagens amerikanske handel, forud for at selskabet i næste uge løfter sløret for sine resultater i årets andet kvartal.

Aktien steg kort efter handelsstart 5 pct. og nåede dermed et foreløbigt højdepunkt i 204 dollar. Dermed fortsætter aktien de positive tendenser fra de foregående uger.

Mandag steg aktien med op til 14 pct., skriver Bloomberg News, som også noterer, at aktien over de seneste to uger er steget med 31 pct.

Forventningerne til selskabet er høje, efter at regnskabet for første kvartal i den grad tilfredsstillede aktionærerne, som kvitterede med at sende Beyond Meat-aktien op med 50 pct.

Siden børsnoteringen i maj er aktien steget med mere end 700 pct.

I tirsdagens amerikanske handel stiger aktien 2,1 pct. til 198,25 dollar klokken 19.00 dansk tid. Beyond Meat leverer regnskab for andet kvartal den 29. juli.

Plantebaserede mælkeprodukter vinder frem i USA

Nordmændene sætter færre røde bøffer på middagsbordet

Øget konkurence til Naturli Foods — Beyond Meat lander i Irma

Spådom: Størstedelen af kødforbruget kan i 2040 komme fra kødalternativer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter