Ny rapport: Fødevarepriserne vil ikke stige de næste ti år

Selvom både efterspørgsel og produktionen af fødevarer vil stige, vil priserne sandsynligvis ikke følge trop. Det viser en ny rapport.
Foto: Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Den globale efterspørgsel efter fødevarer forventes at stige op til 15 pct. over det kommende årti, og produktionen ventes at stige endnu hurtigere. Men priserne vil ikke fortsætte med op, ifølge en ny rapport fra OECD og FAO. Det skriver Landbrugsavisen.

Tæt på alle råvarer, der bliver gennemgået i rapporten, forventes at blive liggende på nuværende niveau eller under i de næste ti år, da produktivitetsforbedringer fortsætter med at gå hurtigere, end efterspørgslen vokser, fremgår det. Samtidig har flere år med sikre fødevarebeholdninger og -forsyninger været med til at sænke priserne på de fleste landbrugsprodukter.

Derfor forventer OECD og FAO, at det kan føre til, at priserne ikke vil stige i forhold til deres nuværende niveau, justeret for inflation.

Øget landsbrugsproduktion vil især komme fra et højere udbytte, idet den samlede mængde af jord er nogenlunde konstant, fremgår det.

"Den globale landbrugsproduktion har udviklet sig til en utrolig bred sektor, med virksomheder der i størrelse strækker sig fra små bæredygtige gårde til store multinationale holding-virksomheder", udtaler generaldirektør i FAO, José Graziano da Silva, og generalsekretær i OECD, Angel Gurria i forordet af rapporten, ifølge Landbrugsavisen.

Måling: Fødevareindustrien forventer øget eksport det kommende år

Priserne på danske fødevarer er de højeste i EU

Globale priser på mejeriprodukter stiger fortsat

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også