Globale priser på mejeriprodukter stiger fortsat

Prisen på mejeriprodukter fortsætter med at stige, og det har ført til den højeste fem måneders stigning på globale fødevarepriser de seneste par år. Arla fastholder sin pris til mælkeproducenterne.

Fødevarepriserne er for øjeblikket  6,8 pct. højere end ved indgangen af året, og det skyldes især stigende priser på mejeriprodukter, ifølge Landbrug & Fødevarer, skriver Mælkeritidende.

Især de internationale priser på smør, sødmælkspuler og ost har trukket mejeripriserne op. Siden årsskiftet er prisindekset for netop mejeriprodukter steget med 33 pct., fremgår det.

Samtidig er den globale importefterspørgsel efter mejeriprodukter stigende. Derudover er der et generelt fald i udbuddet fra især New Zealand, fordi mælkeproduktionen er lav lige nu, da det deromme er vinter. Bedre priser på mejeriprodukter skinner også igennem på den danske eksport. Den danske eksportværdi af mejeriprodukter er steget med 8 pct. de første to måneder af 2019 sammenlignet med de samme måneder året før, ifølge mediet.

Arla har mandag eftermiddag meddelt, at man i juli fastholder prisen på konventionel og økologisk mælk til sine andelshavere. Det er sjette måned uden ændringer i mælkeprisen.

Prisen vil fortsat være på 249,3 øre/kg konventionel mælk, mens acontopris for økologisk mælk vil ligge på 324,9 øre/kg. I en markedsoversigt fra Arla hedder det, at den europæiske mælkeproduktion i april lå 1,3 pct. højere end i april 2018, hvilket svarer til en lille år til dato-vækst sammenlignet med samme periode sidste år. 

"Vi ser dog fortsat en stor spredning mellem landene over hele kontinentet," hedder det.

På globalt plan har man set en lille vækst i USA og den nævnte nedgang i New Zealand, som er på minus 1,3 pct., mens Australien er 12,1 pct. under sidste år og Argentina er nede med 7,5 pct.

Konkurrence giver billigere økovarer i indkøbskurven

"Ofte god efter": Arla ændrer ord for holdbarhed på mælkekartoner

Thise tøffer fremad: "Vi er ikke sat i verden for at være et vækstlokomotiv"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter