Flere finanshuse sænker Chr Hansen-kursmål efter nedjustering

Efter at Chr. Hansen onsdag aften overraskede med en nedjustering og et fremrykket regnskab for tredje kvartal af det skæve regnskabsår 2018/19 har flere finanshuse set nærmere på deres kursmål for aktien.
Foto: /ritzau/Niels Hougaard
Foto: /ritzau/Niels Hougaard
AF RITZAU FINANS

En række finanshuse har set nærmere på deres kursmål for aktien i ingredienskoncernen Chr. Hansen, efter at selskabet onsdag aften overraskede med en nedjustering og et fremrykket regnskab for tredje kvartal af det skæve regnskabsår 2018/19.

Ingredienskoncernen forventer nu en organisk vækst i det skæve regnskabsår 2018/19 på 7-8 pct. Tidligere regnede selskabet med, at væksten ville blive 9-11 pct.

Baggrunden for nedjusteringen er, at divisionen Natural Colors har haft en svagere end ventet udvikling i Latinamerika og Mellemøsten, ligesom vækstmomentummet i Animal Health også har været svagere end ventet. Derudover er forholdene på Emerging Markets bleve sværere.

Siden har fire finanshuse sænket kursmålet for aktien, mens Exane BNP Paribas omvendt har løftet kursmålet.

Nedjusteringen var også en markant skuffelse for investorerne, der i torsdagens handel sendte aktien ned med 13,8 pct. til 624 kr.

Børshus: Barclays JPMorgan DNB Exane BNP Pariabas Danske Bank Handelsbanken
Kursmål nu: 700 kr. 570 670 610 685 625
Kursmål før: 800 kr. 600 620 547 700 675
Anbefaling nu: Overvægt Undervægt Sælg Underperform Sælg Sælg
Anbefaling før: Overvægt Undervægt Sælg Underperform Sælg Sælg

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter