Normalt er det restauranterne, der efterspørger kaninkødet, men nu oplever avlere at også private vil have fat i det. Det betyder, at landsproduktionen - der tidligere har ligget på 1300 slagtekaniner årligt - forventes at stige til 3000 kaniner de kommende sæsoner.
Det skriver DR.
"Vi oplever en voldsomt stigende efterspørgsel. Især blandt private. Vi ved, at kaninerne er solgt, så snart vi har sat en dato for, hvornår de skal slagtes," siger kaninavler Thomas Hansen til DR. Han slagter også selv sine kaniner på Trivselsgården ved Vemmelev. Næste år forventer han at udvide sin produktion fra 300 til 600 slagtekaniner.
Thomas Hansen peger på, at kaninkød er klimavenligt, fordi dyrene 90 pct. af tiden kun spiser det græs, der vokser op af jorden.
Årligt importeres der omkring 30 ton kaninkød fra Frankrig og Kina, ifølge DR. Af samme grund valgte Landbrug & Fødevarer i 2016 at efterspørge økologiske kaninavlere, som kunne starte produktion af slagtekaniner i Danmark. Selvom interessen er blevet større for kaninkødet, vurderer Lars Holdensen, der er chefkonsulent i Økologi i Landbrug & Fødevarer, overfor DR, at kødet aldrig vil blive en guldgrube for det samlede danske landbrug.
Nyt koncept kombinerer solceller og kaninkød
Flere kaninavlere vælger producentvejen
Den økologiske version af Ninka Ninus er røget på menuen