Onlinesupermarked oplever boom i salget af øko-slik

Det økologiske supermarked Økovejen har oplevet en stor stigning i salget af økologisk slik.
Arkivfoto | Foto: Thomas Borberg/Polfoto/Arkiv
Arkivfoto | Foto: Thomas Borberg/Polfoto/Arkiv

Mens andre fødevarekategorier som mejeri og grøntsager har sprintet afsted de senere år, når det kommer til økologi, har den søde kategori ladet vente på sig. Men også slik og chokolade er ved at komme op i fart nu, skriver det økologiske onlinesupermarked Økovejen i en pressemeddelelse.

I foråret 2018 steg salget af økologisk chokolade med 250 pct., mens salget af økologisk vingummi er mere end fordoblet fra første halvår af 2018 til det sidste hos supermarkedet. Samtidig er salget af øko-tyggegummi firedoblet fra starten af året til slutningen.

Henrik Hindborg, markedschef hos Økologisk Landsforening, betegner nydelsesmidler som slik og chokolade det allersidste trin på den økologiske trappe.

"Det er jo et paradoks, at forbrugere med kurven fuld af økologiske varer i mange år har købt fredagsslik proppet med kunstige farvestoffer og smagsforstærkere og et utal af E-numre. Det skyldes, at sundhed og økologi hænger sammen i vores bevidsthed. Når vi alligevel synder med slik, spiller økologi instinktivt en meget lille rolle. Basisvarerne kommer i første række, og først når alle andre varer er økologiske, begynder vi at købe nydelsesmidler som slik i økologiske varianter," siger Henrik Hindborg i meddelelsen.

Lars Schmidt Larsen, adm. direktør hos Økovejen, tilskriver den stigende efterspørgsel et større kendskab til, hvad konventionelt slik indeholder.

Ifølge Danmarks Statistik er det samlede salg af økologisk slik steget med 83,7 pct. siden 2010 til en værdi på næsten 400 mio. kr., fremgår det i meddelelsen.

Økologisk Landsforening forudser, at udviklingen vil stige i de kommende år.

"Det er først nu, at man kan få alt slags slik i økologiske varianter, så jeg kunne nemt forstille mig, at salget kun bliver endnu større fra nu af. Der er næppe en anden varegruppe, hvor tilsætningsstoffer bliver brugt mere flittigt end i slik, så det giver jo rigtig god mening at købe det økologisk og dermed fravælge 330 forskellige tilsætningsstoffer for sig selv og ens børn," siger Henrik Hindborg i meddelelsen.

"En økologisk kylling er ikke bare en økologisk kylling"

Lars Seier forudser at størstedelen af verdens fødevarer vil blive fremstillet i laboratorie

Makkerpar får Irmas aflagte bananer til iværksættereventyr 

Frugtgrossist leverer flere økologiske varer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter