Danish Crown klar med egen bæredygtigsstrategi

Danish Crown er klar med sine klimamål, og klimaaftrykket på et kilo grisekød skal inden 2030 halveres i forhold til 2005. I 2050 er det visionen, at hele værdikæden er klimaneutral.
Foto: Danish Crown/PR
Foto: Danish Crown/PR

På linje med andre store virksomheder og fødevareproducenter er Danish Crown nu også klar med sit bud på, hvordan man i fremtiden kan blive en mindre klimabelastende virksomhed.

I 2030 vil koncernen have reduceret udledningen af klimagasser for hvert kilo produceret grisekød med mindst 50 pct. set i forhold til 2005, og i et længere perspektiv er det visionen, at man i 2050 har en klimaneutral værdikæde.

Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

De første 25 pct. af reduktionen har Danish Crown allerede hentet i årene fra 2005 til 2016. Det konstaterer man efter at have haft forskere til at beregne og dokumentere udviklingen siden 2005.

Inden udgangen af 2019 er det planen, at 90 pct. af de grise, der leveres til Danish Crowns danske slagterier, kommer fra landmænd med bæredygtighedscertifikat, og de første 100 producenter er ifølge koncernen certificeret.

"Grisen har uberettiget stået for skud på grund af klimapåvirkningen. Det kommer vi til at ændre på, for set i bakspejlet kunne vi have italesat bæredygtighed allerede fra midten af 00’erne. Det kan vi ikke lave om på, men ingen kan tage resultaterne fra os, så nu skal vi have sat et koncept i søen, som både vi og vores kunder kan kommunikere, og forbrugerne kan bakke op om. For i den sidste ende er det forbrugernes valg, der skal drive omstillingen," udtaler topchef Jais Valeur i forbindelse med præsentationen af visionen.

I koncernen arbejdes der lige nu på at strukturere forskellige tværgående projekter indenfor områder som energi- og vandforbrug og emballage- og transportløsninger.

Ifølge Jais Valeur har de også et klart kommercielt sigte, at Danish Crown nu vil barbere udledningen ned med først 50 pct. og siden gøre værdikæden klimaneutral.

"Vi tror på, at der vil åbne sig et stort marked for bæredygtigt kød. Vi vil vinde det marked og skabe os et brand, som den mest bæredygtige producent af kødbaserede fødevarer. Vi har et stærkt udgangspunkt, for på mange parametre er vores danske ejere allerede helt i front, og det skal vi nu bygge videre på," udtaler han i en meddelelse.

Danish Crown er endnu ikke klar med klimamålsætningerne for okse- og kalvekød, men de vil komme til at lægge sig tæt op ad de mål, der sættes for den danske mælkeproduktion og den certificering, Danish Crown arbejder med for grisekødet, hedder det.

"Visionen om klimaneutralitet gælder dog for alle koncernens aktiviteter," skriver koncernen.

Aqua d'ors stifter sætter alt ind på bæredygtig juiceproduktion - men detailhandlen er tung at danse med

Detailkæder: Vi vil ikke måle vores indkøbere på bæredygtighed

Når det gælder mad og drikke er kursen klar i virksomhederne - er detailhandlen?

Cofoco-ejer: "Man er godt dum, hvis man ikke køber sol- eller vindenergi i dag"

Carlsbergs grønne omstilling rykker mod ukendt land: "Vi skal blive ekstremt meget klogere for at komme i mål"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter