EU godkender handelsaftale med Singapore

Idéen om en frihandelsaftale mellem EU og Singapore blev født i 2014. Nu er den godkendt i EU-Parlamentet.
Foto: /ritzau/AP/Wong Maye/
Foto: /ritzau/AP/Wong Maye/
AF RITZAU

EU-Parlamentet har onsdag middag godkendt en ny frihandelsaftale med Singapore.

Det står klart, efter at aftalen er blevet vedtaget med 425 stemmer for og 186 imod.

Hos det danske erhvervsliv er man glad for den nye aftale med Singapore, der er Danmarks 16. største eksportmarked.

Det fortæller Peter Thagesen, der er underdirektør i Dansk Industri.

Han kalder det for en "ambitiøs aftale".

"Fremover vil danske virksomheder drage fordel af blandt andet nul told på stort set alle varer, udvidet adgang til Singapores servicemarked og mulighed for deltage i flere offentlige udbud. Det giver dansk erhvervsliv gode muligheder for at øge eksporten til Singapore, der er et land i vækst og med en voksende købekraft," siger han i en kommentar.

Handelsaftalen var egentlig klar allerede i efteråret 2014, men ratifikationsprocessen blev sat i stå.

Det skete på grund af tvivl om, hvorvidt bestemmelserne om investeringsbeskyttelse hører under EU’s enekompetence eller delt kompetence.

I maj 2017 afgjorde EU-Domstolen, at aftalens bestemmelser om investeringsbeskyttelse hører under delt EU-kompetence, og dermed var vejen banet.

På den baggrund nåede EU og Singapore til enighed om at udskille bestemmelserne om investeringsbeskyttelse i en separat aftale. Også den aftale er blevet godkendt i parlamentet onsdag.

L&F: Frihandelsaftale kan øge dansk eksport af fødevarer med 83 pct 

Omstridt handelsaftale med Canada får grønt lys af EU-dommer

Brexit-glad pubmagnat fjerner europæisk vin fra sine pubs

Fransk præsident truer med at droppe stor handelsaftale 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter