I 2016 blokerede den belgiske region Vallonien for en stor handelsaftale mellem EU og Canada (Ceta).
Bekymringen i den fransktalende region var blandt andet rettet mod aftalens planlagte tribunal for tvistbilæggelser.
Belgierne ville vide, om ordningen for bilæggelse af tvister var i overensstemmelse med EU-traktaten.
Det er den, konstaterer EU-Domstolens generaladvokat i en udtalelse to år senere.
"Aftalen berører ikke EU-lovens autonomi på ugunstig vis. Den har ikke indflydelse på princippet om EU-Domstolens eneret som domsmyndighed over endegyldige fortolkninger af EU-loven," skriver advokaten.
Tribunalet under Ceta skal afgøre sager mellem investorer og de lande, som er med i aftalen.
Ceta trådte foreløbigt i kraft i september 2017. Løbende har EU's medlemslande ratificeret den. Folketinget gjorde det i sommeren 2017.
Men inden det kom så vidt, udspilledes et større drama i regionen syd for EU-hovedstaden Bruxelles.
I Belgien skal de tre regionale parlamenter godkende en handelsaftale som Ceta, før den kan få grønt lys fra landet.
Vallonien med blot 3,5 millioner indbyggere stod i en periode i efteråret 2016 alene over for EU's halve milliard borgere.
Vallonien ville blandt andet have sikkerhed for, at virksomheder fra Canada ikke vil kunne sagsøge EU-lande, der indfører nye regler for beskyttelse af miljø og sundhed.
Handelsaftalen har fjernet næsten alle de tidligere toldbarrierer mellem EU og Canada.
Ceta forventes at kunne øge samhandlen mellem EU og Canada med 20 pct.
Økonomer: Frihandel er afgørende for lille Danmark
Canadisk frihandelsaftale giver osteeksporten nye muligheder
Fødevareklynge jubler over canadisk jackpot
Dyrenes Beskyttelse vrænger på næsen af canadisk frihandelsaftale