Dyrenes Beskyttelse vrænger på næsen af canadisk frihandelsaftale

Vedtagelsen af Ceta får konsekvenser for dansk dyrevelfærd, mener Dyrenes Beskyttelse.
Foto: Thorkild AmdiPolfoto
Foto: Thorkild AmdiPolfoto

Onsdag nikkede Europaparlamentet ja til en godkendelse af handelsaftalen mellem Canada og EU, kaldet Ceta. Ceta skal ratificeres endeligt i Folketinget sidst i februar, men ifølge Dyrenes Beskyttelse er det en skam, fordi organisationen mener, at aftalen kan få konsekvenser for dansk dyrevelfærd.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Organisationen frygter, at danske forbrugere kommer til at blive udsat for en meget større mængde af modsatrettet forbrugerinformation, når de køber kød i supermarkedet. Det skyldes, at aftalen angiveligt ikke sætter krav til canadiernes dyrevelfærd, sætter aftalen nemlig heller ingen krav til mærkning eller gennemsigtighed.

"Aftalen i dens nuværende form er et tilbageskridt for dyrevelfærden. Aftalen kommer til at betyde, at årtiers arbejde for at forbedre dyrevelfærden i Danmark og i resten af Europa kan blive slået tilbage," siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse og præsident for Eurogroup For Animals, i pressemeddelelsen og fortsætter:

"Det er ærgerligt, at man i forhandlingerne om Ceta ikke har udnyttet chancen for at højne dyrevelfærdsstandarder. Aftalen kan nu komme til at skabe en situation, hvor europæiske fremskridt inden for dyrevelfærd bliver stoppet af hensyn til landmændenes vilkår for at konkurrere med canadiske bønder på eget marked."

Onsdag erklærede Martin Merrild, der er formand i Landbrug & Fødevarer, sig glad for aftalen.

Godkendt frihandelsaftale bringer smil frem i landbruget

Fødevareklynge jubler over canadisk jackpot

Professor: Dyster udsigt for fremtidige handelsaftaler i EU

Canadisk handelsaftale kan gøre gavn og skade i Danmark

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også