Vegetarforening og Greenpeace vil have politikerne i spil efter ny kritisk klimarapport

En ny omfattende rapport lavet af en ekspertgruppe viser, at der skal en radikal ændring til, hvis verdens befolkning skal have sund mad, uden klimaet tager alvorlig skade. Politikerne må komme på banen, siger interesseorganisationer.
Foto: Scott Applewhite/AP Photo/Polfoto
Foto: Scott Applewhite/AP Photo/Polfoto

Onsdag udkom EAT-Lancet Kommissionen, der består af en ekspertgruppe med 37 af verdens førende forskere fra 16 forskellige lande, at der er brug for intet mindre end en revolution af landbruget, hvis det skal lykkes at skaffe føde til alle mennesker på jorden på bæredygtig vis.

Forskere: Madrevolution påkrævet, hvis verden skal reddes

Beregningerne viser blandt andet, at det samlede daglige indtag af kød, inklusive kylling og fisk, bør være højst cirka 70 gram om dagen. Det er godt og vel en tredjedel af det nuværende danske indtag. Samtidig bør indtaget af vegetabilske fødevarer øges markant.

Det fremgår af en artikel på videnskab.dk, at miljø- og fødevareministeren og klimaministeren ikke har taget imod et tilbud om at kommentere studiet.

Det vil til genæld lobbyorganisationerne Greenpeace og Dansk Vegetarisk Forening, der ikke overraskende beder politikerne om at reagere på den nye rapport.

"Rapporten her bør være et wake-up call til regeringen, som med sit seneste klimaudspil har totalfredet landbruget fra at mindske presset på klimaet. Danmark er et af de lande, der spiser og producerer mest kød per indbygger, og tiden er inde til, at et flertal i Folketinget sætter fart i den nødvendige omstilling af dansk landbrug i retning af mere plantebaseret mad," udtaler Tarei Haaland, klima- og energipolitisk rådgiver i Greenpeace, i en meddelelse sendt til FødevareWatch.

Han bliver bakket op af Rune-Christoffer Dragsdahl, der er generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.

"En række af verdens førende forskere har i en kommission brugt tre år på at udarbejde et meget nuanceret regnestykke om, hvordan verdens befolkning kan brødfødes både bæredygtigt og sundt. Det er naturligvis noget, den danske regering må forholde sig til. Alt andet vil være uansvarligt," skriver han.

DI: Virksomhederne leverer

Hos DI Fødevarer har rapporten ligeledes skabt opmærksomhed. Ifølge Leif Nielsen, direktør i DI Fødevarer, er de danske fødevareporducenter godt rustet til at tage del i klimakampen.

"De danske fødevarevirksomheder anerkender de globale udfordringer, EAT-forskningsrapportens søger at løse og udvikler derfor hele tiden deres produktsortiment, så de kan tilbyde forbrugerne stadigt mere sunde og bæredygtigt producerede fødevarer," skriver han i en mail til FødevareWatch og uddyber:

"Fødevarevirksomhederne arbejder intensivt med at optimere og udvikle deres produkter i retning af de målsætninger, som FN's 17 verdensmål sætter, hvilket også inkluderer mange nye plantebaserede produkter. De danske fødevareprodukter er globalt efterspurgte for både deres sundhed, sikkerhed og ressourceeffektive produktionsmetoder. Virksomhederne er dermed rigtig godt positioneret til at levere til den bæredygtige udvikling, som EAT-rapporten anbefaler," lyder det.

Karen Hækkerup afviser kød som et problem i jagt på verdensmål

Tænketank vil have klimamærkning på fødevarer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter