Regeringen og DF skruer op for kontrol af dyretransport

I nogle måneder næste år vil hver tiende lastbil med levende svin blive kontrolleret af myndighederne.
Foto: POLFOTO
Foto: POLFOTO
AF RITZAU

Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om at øge kontrollen med dyretransporter.

I sidste halvdel af 2019 skal der foretages 250 kontroller om måneden. Hidtil har det været planen, at der skulle udføres ti kontroller.

"Vi opnår at få et mere retvisende billede af, hvordan det egentlig ser ud med standarden for dyrevelfærd på dyretransporter," siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

"Der er nogle få brodne kar ind imellem, som vi gerne vil give nogle gok i nødden."

Det er kontrollen ved de samlingspladser, hvor grisene omlastes til transport videre ud i verden, der skal øges, forklarer ministeren. Den har nemlig stået stille, mens antallet af dyretransporter er steget kraftigt de seneste ti år.

I tre-fire måneder vil ti procent af alle dyretransporter bliver kontrolleret, oplyser Ellemann-Jensen.

"Og så skruer vi det ned til fem procent af alle dyretransporter. Hvilket også er en markant stigning i forhold til i dag," siger ministeren.

Dansk Folkepartis ordfører for dyrevelfærd, Karina Due, forventer, at kontrollen vil sikre, at myndighederne finder "de brodne kar."

"Og så forventer jeg, at hele branchen finder ud af, at det ikke er noget, vi gør for sjov. Vi mener faktisk, at der skal være rigtig god dyrevelfærd," siger hun.

Ifølge ministeren koster den ekstra kontrolindsats cirka 20 mio. kr. Det bliver ikke landmændene eller vognmændene selv, der skal betale. 

Pengene kommer fra en pulje ved navn dyrevelfærdspuljen og "midler internt i ministeriet," forklarer han.

"Vi gør det ikke ud fra et ønske om at pålægge erhvervet udgifter. Vi gør det for at få et bedre overblik," siger Ellemann-Jensen.

Antallet af lange dyretransporter er eksploderet

Ellemann skal forklare stigning i antal af dyretransporter

DF vil tvinge skoler og daginstitutioner til at servere svinekød

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter