I et notat fra Skatteministeriet vurderes det, at 31 pct. af pizzeriaerne laver bevidste skatte- og momsfejl.
Det skriver Børsen.
Også blandt caféer, værtshuse, diskoteker, døgnkiosker og købmænd er der mange aktører, der ikke får betalt den rigtige skat. Derfor skal kontrollen med skattebetalingen inden for disse brancher øges. Det mener Dansk Folkeparti, som stiller krav om at få øget kontrollen i næste års finanslov.
"Vi kan konstatere, at en ret stor procentdel af f.eks. pizzeriaerne desværre helt bevidst snyder det offentlige samfund for skatteindtægter. Det vil vi bede regeringen om at få sat skik på," fortalte gruppeformand Peter Skaarup – ifølge Børsen – oven på forhandlingerne i Finansministeriet tirsdag.
Finansminister Kristian Jensen (V) kalder øget kontrol for "en god idé."
Rekord i sure smileyer: Butik fik 42 af de sure på fire år
Undersøgelse: Der er flere penge i kebab end kaviar