Ole Andersen stopper som Chr Hansen-formand

Chr. Hansen-formand Ole Andersen, der også er formand i Danske Bank, genopstiller ikke til posten i ingredienskoncernen.
Foto: /ritzau/Flindt Mogens
Foto: /ritzau/Flindt Mogens

Ved den kommende generalforsamling hos ingredienskoncernen Chr. Hansen bliver nuværende bestyrelsesformand Ole Andersen ikke at finde på stemmesedlen med navne til posten.

Af en fondsbørsmeddelelse fremgår det, at Ole Andersen, der også er bestyrelsesformand i Danske Bank og Bang & Olufsen, ikke genopstiller.

"Selskabet er i topform og har leveret det ene flotte resultat efter det andet de seneste mange år og er i forsat stærk vækst. Jeg har nu været bestyrelsesformand i næsten ni år, og med Mauricio Graber godt etableret i rollen som Chr. Hansens nye adm. direktør, føler jeg, at det er et oplagt tidspunkt at give stafetten videre på," udtaler Ole Andersen.

I stedet for Ole Andersen ventes arvtageren i Chr. Hansen at blive den nuværende næstformand, Dominique Reiniche.

"Jeg er stolt over at være blevet nomineret til posten som formand af mine bestyrelseskolleger, men har ikke yderligere kommentarer, indtil jeg rent faktisk er blevet genvalgt og valgt til bestyrelsesformand på den årlige generalforsamling, der finder sted i november," udtaler Dominique Reiniche, der har været medlem af bestyrelsen siden 2013, i meddelelsen.

Han tilføjer, at han frem til efter valget på generalforsamlingen 29. november ikke har yderligere kommentarer.

Som erstatning for Ole Andersen i bestyrelsen arbejdes der nu på at finde en afløser frem mod generalforsamlingen.

Chr Hansen har fremlagt årsregnskab og købt en østrigsk ingredienskoncern 

Analytiker: Ny Chr Hansen-topchef sorterer næppe farverne fra

Chr. Hansens direktør stopper

Nyt direktionsmedlem udpeget i Chr Hansen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også