Arla lukker endnu et mejeri

Arla Foods har besluttet at lukke det sydvestjyske Endrup Mejeri, som det seneste år har fungeret som modningscenter og pakkeri for oste.

Flere af de små mejeriproduktioner og mejerier i Arla har i de seneste år måttet dreje nøglen om, fordi det har været svært for mejerikæmpen at holde økonomi i produktioerne.

Nu er tiden kommet til Endrup Mejeri belligende nord for Bramming i Sydvestjylland, og igen sker det lukningen fordi, "det ikke længere er rentabelt for Arla at fortsætte sine aktiviteter på mejeriet."

Det skriver Arla i en meddelelse.

Arla overtog så sent som i september 2017 det konkurstruede mejeri og leverancerne fra de 12 landmænd, der leverede til mejeriet. I december blev det besluttet at lukke ned for den egentlige osteproduktion og i stedet at flytte produktionen til Tistrup Mejeri.

Efter ca. et år står det klart, at det ikke er lykkedes at finde en holdbar løsning for mejeriets fortsatte drift, skriver koncernen.

"Vi har afsøgt forskellige muligheder for at fortsætte vores aktiviteter på Endrup Mejeri, men afsætningen af Endrup-ostene har været mindre end ventet, og det har ikke været muligt at fortsætte på en måde, der er rentabel for os og vores ejere. Derfor vurderer vi nu, at den bedste løsning for alle parter er, at vi lukker mejeriet," udtaler Jakob B. Knudsen, landedirektør for Arla Danmark.

Sammen med medarbejdernes fagforeninger har Arla nu indledt en proces, der kan sikre, at mejeriets otte medarbejdere bliver hjulpet videre i deres arbejdsliv.

Arla udvider mejerifaciliteter i Nordjylland for 30 mio

Arla sløjfer ostefremstillingen på Endrup Mejeri

Arla opkøber konkurstruet jysk mejeri

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også