Rusland kan blive nettoeksportør af kød i 2018

Rusland har også droppet kødimport fra Brasilien og kan i år for første gang ende med at eksportere mere kød, end landet importerer.
Foto: Peter Klint/POLFOTO
Foto: Peter Klint/POLFOTO

Den russiske import af kød faldt næsten 70 pct. til 203.000 ton i første halvdel af 2018 set i forhold til første halvdel af 2017, viser nye tal fra de russiske toldmyndigheder.

Det seneste fald forbindes med de restriktioner, de russiske veterinærmyndigheder har pålagt import fra Brasilien fra november 2017. Indtil da havde Brasilien stået for 90 pct. af det svinekød, der blev importeret til Rusland, skriver globalmeatnews.com.

Den russiske import af kød nåede sit højdepunkt med 2,7 mio. ton i 2011. Derefter begyndte et fald, og det fik ekstra fart på med den russiske regerings indførelse af den såkaldte madembargo i august 2014. Embargoen forbød import af kød fra EU, USA, Canada, Japan og flere andre lande. Den russiske præsident, Vladimir Putin, har i sidste uge forlænget embargoen frem til 31. december næste år.

Den russiske ministerpræsident Dimitrij Medvedev har tidligere i år fremhævet. at Rusland er nødt til at forlænge embargoen i lyset af de sanktioner, som EU og andre lande har pålagt Rusland i forbindelse med situationen ii Ukraine.

Ifølge globalmeatnews.com kan Rusland i år ende med at blive nettoeksportør af kød for første gang i historien. Mediet citerer i den forbindelse en senioranalytiker fra Ruslands nationale brancheorganisation for kødindustrien.

Rusland eksporterede sidste år 50.000 ton halalkød

Manglende eksport til EU hiver BRF ned i første kvartal

Russisk kødindustri banker afsted 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår