Danish Crown afskediger direktør i Storbritannien

Efter mindre end to år på posten afskediger Danish Crown direktør i det problemfyldte, britiske datterselskab Tulip Ltd. Topchef i Danish Crown, Jais Valeur, overtager ansvaret for den britiske forretning indtil videre.
Jais Valeur, Danish Crown, adm. direktør. | Foto: Morten Fauerby
Jais Valeur, Danish Crown, adm. direktør. | Foto: Morten Fauerby

Den britiske direktør for datterselskabet Tulip Ltd. i Storbritannien, Steve Francis, er afskediget, og den danske topchef i Danish Crown, Jais Valeur, overtager ansvaret for den britiske forretning indtil videre.

Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt af Danish Crown.

"De seneste to år har Danish Crown arbejdet målrettet på at vende udviklingen i det britiske forretningsben Tulip Ltd og genskabe indtjeningen. Til at stå i spidsen for den genopretning, der var tvingende nødvendig, ansatte Danish Crown i efteråret 2016 Steve Francis, der har sin spidskompetence indenfor turnarounds," skriver selskabet, der også oplyser, at afskedigelsen sker på trods af, at Steve Francis ikke har vendt de røde tal på bundlinjen, der i alt har været nede og runde et minus på en halv mia. danske kr. til sorte i det britiske datterselskab.

 Jais Valeur efter opkøb: England har givet søvnløse nætter

"De seneste to år har vi arbejdet i to spor. Det ene – under ledelse af Steve Francis – har haft fuld fokus på at forbedre indtjeningen og genoprette kundernes tillid til Tulip Ltd. Sideløbende har vi arbejdet med den fremtidige struktur, og der er det blevet tydeligt, at et tættere samspil med Danish Crowns moderselskab er den rigtige vej at gå. Derfor overtager jeg selv ledelsen af Tulip Ltd indtil videre, med det formål at koordinere og sikre fremdrift i processen," udtaler adm. direktør i Danish Crown, Jais Valeur, i meddelelsen.

Skiftet betyder, at Jais Valeur vil have kontor hos Tulip nær Birmingham og i Danish Crowns hovedsæde ved Randers det næste stykke tid, fremgår det.

Tulip Ltd. har 16 fabrikker og 8.000 medarbejdere i Storbritannien.

Danish Crown-boss: Turnaround i England har fået et tilbageslag

Tulip varsler 118 britiske fyringer 

Danish Crown nedlægger jobs og arbejdsdage i UK 

Markant bacon-opkøb skal være Danish Crowns nye fundament i Benelux 

Danish Crown køber igen op - denne gang i Holland   

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også