Salg af Hjem-Is forgylder dansk iværksætterduo

Det var en lukrativ handel for de tidligere majoritetsejere, da lettiske Food Union købte Hjem Is sidste juni.
Foto: Rikke Madsen/Polfoto
Foto: Rikke Madsen/Polfoto

De to iværksættere og tidligere medejere af Hjem-Is Frank Waller og Erik Thaysen gjorde en god handel, da lettiske Food Union, som i forvejen ejer Mejerigaarden og Premier Is, købte Hjem Is i juni sidste år.

Det skriver Jydskevestkysten, der har set nærmere på duoens investeringsselskabs regnskab for sidste år.

Her viser det sig, at de tjente 45 mio. kr. på de 51 pct. af Hjem IS, som de ejede. I regnskabet fremgår det, at de to har udbetalt et ekstraordinært udbytte på 24 mio. i alt i 2017.

Salget af Hjem-Is blev så godt, da makkerparret købte sig ind i selskabet for nul kr. tilbage i 2014.

"Vi overtog nogle forpligtelser, og der var nogle omkostninger i at lukke Viking-IS ned, men vi var i den heldige situation, at Nestlés schweiziske koncernchef ville ud af alle de selskaber, man ikke så nogen fremtid i," siger Frank Waller til avisen.

De øvrige 49 pct. af Hjem Is var dengang ejet af brødreparret Tom og Per Roth.

Nye aftaler giver travlhed hos Mejerigaarden

Kok bag københavnsk kult-is vil undgå detailhandlens kløer

Mammen Mejeriernes bundlinje tager stort dyk

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også